Udstationeret hest vinder bil

06-03-2017 13:08

Sophie Dahl Hedegaard

I weekenden blev Signal Iduna Cup afviklet i Dortmund, Tyskland. En udstationeret dansk hest var til start og blev ved klassens afvikling en bil rigere

Copyright Ridehesten.com
Verdico e. Verdi/ Capitol l (opdr. Jens Kvist) ses her med sin ejer Lars Kragh Iversen ved DM 2016. Parret blev placeret som nr. 10.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Verdico e. Verdi/ Capitol l (opdr. Jens Kvist) er ejet af Lars Kragh Iversen, der også er indehaver af Ridebane.dk. Verdico er på nuværende tidspunkt udstationeret hos Jos Lansink i Belgien, hvor fra rytteren Peiter Clemens og Verdico i weekenden blev placeret som nr. 4 i CSI4* (160cm) World Ranking Master Class finalen ved Signal Iduna Cup. Klassens første fem placerede vandt udover en pæn præmiesum også en bil. Verdico og Peiter Clemens var også til start i European Youngster Cup, hvor ekvipagen kom ind på en flot andenplads.

Lars købte Verdico som 2-års, og i sommers startede de to DM, hvor de blev placeret som nr. 10. - Hvis han kunne, vil Lars allerhelst selv afsted til alle de internationale stævner, men det betyder meget mht. tid, når man skal hive en uge eller to ud af kalenderen, når der er god aktivitet på Ridebane.dk, hvor der hele tiden kommer henvendelser fra kunder, hvilket jo er rigtig dejligt, udtaler Lars Kragh Iversens partner Helle Pedersen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udstationerede heste
Med Ridebane.dk og en stald fuld af gode heste, der er kommet til et hvis niveau, hvor de skal ud og gå internationale stævner, så handler det om at få tiden til at gå op. Der er rigtig godt gang i Ridebane.dk, som Helle og Lars selv driver, samt deres stald med rideheste. Det betyder også, at der ikke er nogen til at tage over, mens parret er ude til de internationale stævner. Tidligere har Lars og Helle haft heste udstationeret i udlandet, hvilket de har haft gode oplevelser med. - Det bedste er at pakke bilen og køre rundt i Europa og ride stævner uge efter uge men i øjeblikket, prioriterer vi anderledes, og så er det et rigtig godt alternativ at kunne sende hestene ”væk”, til steder hvor de har mulighed for at komme ud at starte de store stævner, med rigtig dygtige ryttere, fortæller Helle.

Fremtiden
Det vides endnu ikke hvad fremtiden byder for Verdico, eller bilen. - Vi nyder bare at kunne følge med hjemmefra. Verdico har det som blommen i et æg nede ved Jos Lansink, han er top-tunet, kommer på fold hver dag, og han bliver uddannet af nogle rigtig dygtige ryttere.  

Helle og Lars har de sidste syv år haft heste med til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, men i år er der fuld fokus på Ridebane.dk’s stand 9844 i hal M, hvor du kan komme og få vejledning og høre meget mere om etablering af ridebaner m.m.

Copyright Ridehesten.com
Lars Kragh Iversen driver til daglig Ridebane.dk sammen med sin partner Helle Pedersen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner