Ny bog sætter fokus på ridesikkerhed

04-04-2020 12:00

Marie Helene Rigård Rohleder

Sikkerhedsudstyr alene gør langt fra nogen forskel, når det kommer til at forhindre rideulykker. Professor emeritus i husdyrvidenskab Jan Ladewig har netop udgivet bogen "Sikkerhed for hest og rytter - Tryg i stalden, på folden og under ridning", hvor han kraftigt opfordrer til, at man uddanner rytterne bedre 

Copyright Ridehesten.com
Professor Jan Ladewig. Arkivfoto: Ridehesten.com/Marie Rohleder
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Selvom du tager ridehjelm og sikkerhedsvest på, forhindrer det ikke, at ulykker sker. Der skal mere til og både rytter og hest skal være bedre rustet til at klare farlige situationer. Sådan lyder det fra professor emeritus i husdyrvidenskab fra Københavns Universitet og ekspert i hesteadfærd Jan Ladewig

Han har for nylig udgivet bogen "Sikkerhed for hest og rytter - Tryg i stalden, på folden og under ridning", hvor han viser ryttere i alle aldre, hvordan sikker omgang med heste bør foregå. 

I starten af marts udgav Ridehesten.com et stort undersøgende projekt -  rideulykker.dk. Her sætter vi fokus på,  hvorfor rideulykkerne sker, og hvad vi kan gøre for at undgå dem? 
Her har vi også interviewet professor Jan Ladewig om netop ridesikkerhed og bedre uddannelse af rytter og hest. Læs hele interviewet her. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Jan Ladewigs nye bog forklarer han først om hestens adfærd og flugtreaktioner, og dernæst gennemgår han 70 potentielt farlige situationer og giver råd til, hvad der kan gøres for at afhjælpe den farlige situation. 
Jan Ladewig understreger med bogen, at mange farlige situationer og rideulykker kan undgåes, hvis rytterne får en bedre forståelse for hestens adfærd og dermed kan uddanne sin hest til at reagere mere hensigtmæssigt, når den bliver bange. 

"Sikkerhed for hest og rytter - Tryg i stalden, på folden og under ridning" kan købes i de fleste af landets boghandlere og netboghandlere. 

//Pressemeddelelse fra forlaget EgoLibris 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner