Mere specifikt, hvad med de heste, der ifølge gældende lovgivning må undvære læskur i de kolde måneder, nemlig islandske heste og shetlændere? I Danmark har vi en lovgivning, der er med til at beskytte vores heste. Hvis heste går ude i vintermånederne (1. december – 1. marts) eller måneder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer, så SKAL de have et læskur, der er stort nok til, at ALLE hestene kan være der og ligge ned samtidig. Eksempelvis skal et læskur til bare 4 heste være min. 12 m langt og 3 m bredt. Hestene skal endvidere have et tørt leje, så det er ikke nok med læsider. Der skal også være et tæt tag, så de kan ligge tørt og rart. Desuden skal hestene være i god huld. Det er vigtigt, at hestene gradvist er vænnet til udevejret, at de får ekstra godt at spise, masser af hø/wrap. Når det er så koldt som nu, skal hestene have ekstra foder for at klare kulden, ellers taber de sig, og så kan de ikke klare sig som udehest. Islandske heste og shetlandsponyer Renracede islandske heste og shetlandsponyer behøver ikke ifølge lovgivningen et decideret læskur eller staldbygning, men de skal have mulighed for et tørt leje, hvor de skal kunne lægge sig ned. Mange islandske heste eller shetlandsponyer står ude på en bar og åben mark, hvor vinden og kulden er ubarmhjertig især i disse dage. Hvordan skal de kunne finde et tørt leje uden et læskur? Det kan de ikke, medmindre de har så store arealer med f.eks. fri adgang til en nåleskov, så kan de finde et tørt leje af nedfaldne nåle fra træerne. Hvor mange af vores islandske heste og shetlandsponyer får tilbudt denne mulighed? Derfor vil et læskur med tørt og dejligt halm være fint. Jævnligt opsyn med dyrene er strengt nødvendigt, og forsyning med supplerende foder og friskt drikkevand må aldrig overses. De islandske heste skal ligeledes forberedes på at kunne gå ude, dvs. de skal have haft mulighed for at udvikle vinterpels og have opbygget god huld ved ordentlig fodertildeling, inden vinteren sætter ind. Vi må understrege, at det er nødvendigt at foretage en konkret vurdering af hver enkelt hest for at sikre, at den rent velfærdsmæssigt kan klare sig i det kolde vejr. Man kan ikke blot gå ud fra, dyrene kan klare sig på døgnfold på grund af deres race. Loven om udegående heste i vinterperioden kan give anledning til misforståelser. Man kan måske foranlediges til at tro, at islandske heste og shetlændere kan klare sig i al slags vejr uanset tilstand i øvrigt. Mange ejere af islandske heste tænker måske, at det danske vintervejr intet er i forhold til det islandske, men selv i Island har de fleste heste stald, læskure og læhegn, der er sat op på en måde, så de altid vil kunne stå i læ uanset hvor vinden kommer fra. Hvis hestene befinder sig frit på store områder i Island, vil de naturligt søge læ i huler, grotter, dale, hvor som helst de vil kunne skærme sig for kulde, nedbør eller vind. I Danmark er vi af gode grunde nødt til at lukke vores heste inde bag et hegn, så hestene kan ikke selv søge de steder hen, hvor de vil være, derfor har vi mennesker en forbistret pligt til at sørge for vores dyr og tager ansvar for dem. Hestene har det uden tvivl bedre ude i det fri, end inde i en stald, hvis vi kan tilbyde dem gode forhold, gerne med kuperet terræn, læ- og skyggemuligheder og store arealer, hvor de kan bevæge sig rundt – og det gælder hele året rundt for alle heste uanset racer. Heste har brug for bevægelse. Heste er fra naturens side vant til at bevæge sig gennem 16-20 timer i døgnet, så det er kun naturligt for heste at være ude. Vi har fået en hel del henvendelser i forbindelse med udegående heste. Vi tager gerne på tilsyn og rådgiver hesteejerne. I de tilfælde hvor hesteejerne ikke vil ændre på forholdene, vil politiet få overdraget sagen, og så er det deres opgave at sørge for, at hestene kommer i læ. Vi henviser til gældende lovgivning på området: Lov om hold af heste § 19 og Dyreværnslovens § 1 og 2. Pressemeddelelse fra Foreningen nyt Hesteliv.