U-VM i Verden - den endelige udtagelse

16-06-2011 08:35

Signe Wiese

Efter sidste weekends udtagelsesklasser i Middelfart, har man nu fundet samtlige de unge dressurheste, der skal mødes på Broholm d. 25. - 26. juni til den endelige udtagelse forud for U-VM i Verden
Copyright Ridehesten.com
Der bliver noget at leve op til for de unge danske heste - verdenmesteren for 6-års 2010, UNO Donna Unique/Andreas Helgstrand. (Foto: Ridehesten.com)

Lørdag den 25. og søndag den 26. juni danner Broholm Rideklub rammerne for cremen af de danske 5- og 6-års heste. I denne weekend skal de unge heste gennem det sidste nåleøje, inden turen går til U-VM i Verden i starten af august. Birthe Lyder og Kurt Christensen er dommere, og arrangementet er naturligvis åbent for alle der kunne have lyst til at opleve unge dressurheste når de er bedst. Der vil være mulighed for at gense guldmedaljehoppen Tørveslettens Stamina, Sopran Morsø og Aston Martin, der alle tre repræsenterede Danmark i 5-års holdet ved U-VM i 2010, men naturligvis er der mange flere ”stjerner i svøb” at finde. Der er fri entré, så pak picnickurven og glæd jer til at se unghesteridning i særklasse. Tidsplan vil være tilgængelig på Dansk Varmblods og Dansk Trakehner Avls hjemmeside onsdag den 22. juni - Vel mødt! Samtlige udtagne heste kan ses via linket til højre. Kilde: Dansk Varmblod

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner