Tyskland diskuterer doping

11-05-2009 19:28

Britt Carlsen

Tyske topryttere og stævnearrangører diskuterer fremtiden for tysk ridesport i kølvandet på de verserende dopingsager ved OL i Hongkong – diskussionen kan følges live på en tysk hjemmeside
Copyright Ridehesten.com
Nu anklages den tyske springrytter Marco Kutscher, der træner hos Ludger Beerbaum, for at hans hingst Cornet Obolensky er blevet ulovligt behandlet under OL i Hongkong. Den 13. maj diskutere tyske topryttere og ledere fremtiden for ridesporten - og du kan følge med på nettet. (Foto: Ridehesten)

Jublen var stor i den tyske lejer under OL i Hongkong: guld til de tyske militaryryttere i holdkonkurrencen, individuelt guld til militaryrytteren Hinrich Romeike und fantastiske Marius og guld til det tyske dressurhold, men så kom ydmygelserne, frustrationerne over de tyske springryttere, som først ikke formåede at ride med i topkampen, og endnu værre blev det for de tyske hestesportsfans da det stod klart, at Christian Ahlmanns hest Cöster faldt i dopingtesten. Efterfølgende fik Ahlmann otte måneders karantæne, og bedst som alle troede, at det igen var tid til at se fremad kom det næste, store slag mod springsporten; Cornet Obolensky fik en injektion mellem først og anden runde af nationsspringningen med stoffet ”Lactanase”der anvendes til at forhindre kramper i forbindelse med intens aktivitet. Angiveligt blev injektionen givet til hingsten af en hestepasser for en af de andre tyske springryttere. Hingstens rytter Marco Kutscher har indrømmet at hingsten er blevet behandlet, men han er ikke vidende om, hvorvidt der var givet tilladelse til det fra stævnedyrlægen eller ej. Det er udelukkende holddyrlægen, som har tilladelse til at administrerer medicin til hestene i konkurrence, og derfor er der nu indledt en undersøgelse af medlemmerne af det tyske springhold og af Kutscher og holddyrlægen Björn Nolting i særdeleshed. De seneste anklager har naturligvis givet anledning til dyb bekymring i tysk ridesport, og bekymring for fremtiden for springsporten i særdeleshed. Hvordan ser fremtiden ud for tysk ridesport? Det diskuteres den 13. Maj mellem Heinrich-Hermann Engemann (disciplintræner springning), Frank Kemperman (Manager af CHIO Aachen), Ingrid Klimke (holdguldvinder OL i Hongkong, military), Isabell Werth (OL dressurrytter) og Dr. Hanfried Haring (tidliger Generalsekretær i det tyske rideforbund). Har man lyst til at følge debatten, så kan man følge med på den tyske hjemmeside CPM24, der viser diskussionen.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner