Thomas Bach Jensen
I denne weekend afholdes de tyske mesterskaber i dressur såvel som springning. Efter første runde føres dressuren af Isabell Werth med vallakken Warum Nicht e. Weltmeyer, der opnåede 76, 375% i Grand Prix’en. Anden runde rides i Special og er i skrivende stund under afvikling. Finalen løber af stablen søndag kl. 10.00, hvor rytterne rider deres individuelle kür-program. I ridebanespringning afvikles de indledende klasser adskilt for kvindelige og mandlige ryttere, hvoraf de bedste mødes i søndagens finale, der afvikles i en 1,60 m klasse. Kvindernes indledende runde blev vundet af Eva Bitter på Graf Grannus-datteren Argelith Ghia. Følg med i resultaterne her på siden.