Tysk auktion med dansk islæt

29-08-2008 14:17
Avl
147 føl går i dag under hammeren ved Oldenburgerforbundets følauktion. Mange af føllene er efter danske hingste
Copyright Ridehesten.com
Daktylius med kat. nr. 147 og gode danske aner på farsiden ser ikke ud til at blive auktionens bundskraber (Foto: Kiki Beelitz).

Kollektionens toppriskandidat kat. nr. 147 er et hingsteføl efter Dansk Varmblodshingsten Blue Hors Don Romantic og med samme mormor som bl.a. sidste års fløjhingst i Vechta, Sieger Hit. Danskavlede Blue Hors Don Romantic er ved at have etableret et stort navn også i den tyske varmblodsavl. Tidligere på året blev et hoppeføl efter Blue Hors Don Romantic kåret som årets føl i det tyske Hannoveranerforbund. Blue Hors Don Romantic har ved dette års elitefølauktion i Vechta hele fire føl under hammeren og ud fra video og info på internettet at dømme, så bliver de ikke auktionens billigste føl. Også andre danskejede hingste har afkom med på den tyske følauktion i Vechta. Det drejer sig om Blue Hors hingstene Develino (Dansk Varmblod), Don Schufro, Romanov, Hotline og Zack, der alle har ét føl på auktionen. De danskejede hingste Hoftanz og Rosentanz har også hver ét føl på den tyske eliteauktion, der også har flere føl efter hingsten Samarant, der fra denne sommer er overgået til danske hænder. OL-hingsten Blue Hors Don Schufro er rigt repræsenteret igennem sønnerne Diamond Hit og Blue Hors Don Romantic lige som Don Schufro selv er far til et føl og morfar til flere og tilmed er morfar til hingsten Schufro, der også har et føl på auktionen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner