Ligestilling mellem cyklister og ryttere i dansk natur

27-08-2020 09:47

Annika Knudsen Lorentsen

Adgang til naturen er langt fra en selvfølgelig fortæller Friluftsrådets formand Niels-Christian Levin Hansen, men i den kommende tid drøftes natur- og biodiversitet på Christiansborg. Håbet er blandt andet, at drøftelserne munder ud en revidering af reglerne således, at ryttere får samme rettigheder som cyklister i skove og det åbne land

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

I et blogindlæg på Friluftsrådet hjemmeside fortæller formand for rådet omkring de problematikker der i forhold til adgang i naturen. En adgang der bør være god, og som kræver politisk handling, for blandt andet at sikre, at ryttere får samme rettigheder i naturen som cyklister. 

Friluftsrådet har en række konkrete forslag til regeringen, som kan være med til at sikre, at alle kan komme ud i naturen og få gode friluftoplevelser. 

– Når man færdes i naturen, får man også lyst til at passe godt på den. Derfor er det oplagt, at natur- og biodiversitetspakken også skal sikre, at den danske natur er åben og tilgængelig for alle. Vi skal alle have mulighed for at opleve naturen og de mange gode effekter, som den har på os, blandt andet i forhold til fysisk og mental sundhed, skriver Niels-Christian Levin Hansen i sit indlæg. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I foråret offentliggjorde Københavns Universitet en rapport der anslog, at der er op mod 80.000 fysiske barrierer for befolkningens adgang i naturen. Det omfatter blandt andet skræmmeskilte, hegn og bomme. 

– Et af Friluftsrådets store ønster er, at vi får et regelsæt som er væsentligt mere enkelt. I dag skal man reelt orientere sig i flere end 16 forskellige love og bekendtgørelser for at få overblik over, hvad man må i naturen. Det kan man ganske enkelt ikke forvente af selv de mest velmenende naturbrugere. Dertil kommer et hav af undtagelser og dispensationer, som der ikke findes noget samlet overblik over. Det kan have den ærgerlige konsekvens, at folk af frygt for at gøre noget ulovligt afholder sig fra at bruge naturen, skriver Niels-Christian i sit indlæg. 

Blandt det forslag, som Friluftsrådet foreslår, er at der foreslås en ligestilling mellem ridende og cyklende, så det bliver tilladt at ride på veje og stuer i det åbne land, samt i skove. Derudover ønskes det, at det bliver muligt at ride på stranden hele året. 

Læs hele indlægget her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner