Anna Pørtner
I weekenden blev Dansk Varmblods egnethedstests skudt i gang med en vellykket en af slagsen på Vilhelmsborg. Dansk Varmblods egnethedstest er for 4-årige heste og afvikles forskellige steder i landet i løbet af oktober og november. De bedste 50 dressurheste inviteres til finalen - unghestechampionatet i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning.
I den forbindelse har Dansk Varmblod talt med gennemgående dommer ved egnethedstesten i dressur, Bjarne Nielsen om afviklingen:
– Egnethedstesten er en bedømmelse af hesten og ikke en egentlig konkurrence. Vi bedømmer hestens gangarter, ridelighed og kapacitet, indleder berider Bjarne Nielsen, der tilmed er disciplindommer i Dansk Varmblods avlsledelse for dressur. Han har i en årrække været gennemgående dommer ved forbundets egnethedstests i dressur.
– I forhold til de 3-årige heste vi bedømmer ved sadelkåringerne, kan de 4-årige heste ved egnethedstesten i efteråret vise lidt mere spændstighed, bæring og balance. Derfor er det sådan, at vi ved egnethedstesten beder om at se øgninger i trav og galop. En enkelt gang eller to på begge volter, fortæller Bjarne og fortsætter: – Det gør det også lettere for dommerne at vurdere hestens rudelighed, for her kan man i overgangene mellem gangarterne og fra trav/galop-øgningerne til arbejdstempo vurdere hestens evne til at balancere og tage overgangen uden modstand.
Når de 4-årige heste møder op til egnethedstest, vil de som regel være redet omkring et godt halvt år sammenlagt.
– Der er naturligvis også forskel på hestens størrelse. En mindre hest vil have lettere ved at finde sin egen balance sammenlignet med en stor, lidt smal hest, fortæller Bjarne Nielsen.
Hestene går på banen to og to, og her skal de holde den volte, de bliver bedt om at ride på, men man kan naturligvis ride ind på en cirkelvolte, hvis det bliver nødvendigt. Foruden de nævnte øgninger skal der også vises slangegang i trav. Efter bedømmelsen i galop laves en overgang til trav, og der vises en tydelig, gradvis forlængelse af tøjlen, så dommerne kan se, at hesten er villig til at følge hånden og strække sig frem og ned. Den skal vise, at den ikke har været holdt i en falsk holdning.
– Herefter sætter man ned i skridt, og så vil vi gerne se 10-20 meter skridt for en anstillet tøjle. Her skal hesten vise, at den kan holde en klar skridttakt. Derefter får den en længere tøjle, hvor rytteren dog skal holde en let kontakt til biddet, forklarer Bjarne.
Tempo og holdning
– Vi ønsker ikke at se heste bliver redet i overtempo. Det er ikke sund for hesten, og det giver ikke mening i forhold til uddannelsen. Vi vil se hestens naturlige bevægelser og se en fremvisning, hvor vi ikke bliver præsenteret for det, jeg kalder presridning. Det er den lette, elegante ridning, som bliver fremhævet, fortæller Bjarne og fortsætter: – Det er en bedømmelse af unge heste, og vi kan sagtens se bort fra, hvis hesten slår fra et par gange undervejs i bedømmelsen.
Omvendt er de 4-årige heste blevet arbejdet mere med, så man kan også stille lidt højere krav til hestenes ridelighed end det, der forlanges af de 3-årige heste ved sadelkåringerne. Dommerne skal give karakter for ridelighed og kapacitet. Ridelighedskarakteren er ikke alene en karakter for, om hesten har været flink under bedømmelsen. Den indeholder meget mere.
– Den korte definition på ridelighed er: Hestens evne og vilje til at tage imod rytterens signaler - og den definition giver forklaringen på det, vi skal bedømme. Vi skal se, at hesten tager positivt imod rytterens signaler, og at den kan vise et anspring på et buet spor, understreger Bjarne.
God mekanik og gode, aktive bagben er noget, dommerne har fokus på. Det samme gælder også i forhold til, hvordan hesten sporer, når den arbejder. Det vil sige, at den er smidig i begge sider og kan arbejde lige på sporet.
– Vi ser heste, som går skævt, og det vil koste i ridelighed og sandsynligvis også i kapacitet. Hvis hesten bliver meget vid bagtil, når den laver en travøgning, vil det også påvirke travkarakteren. Det skyldes, at hesten ikke er tilstrækkelig stærk og balanceret til at kunne bære en travøgning, forklarer Bjarne.
Den rette form
I den klassiske dressuruddannelse er målet, at hesten skal gå med sin næseryg i eller lidt foran det lodrette plan, hvilket dommerne ligeledes er opmærksomme på under bedømmelsen - men selvfølgelig tages der forbehold, når hestene ikke er ældre.
– Det er vi naturligvis opmærksomme på, men da det drejer sig om meget unge heste, der ikke er redet særlig længe, så er det ikke et akkurat krav for os, at de skal gå med næseryggen i eller foran den lodrette linje under hele bedømmelsen, understreger Bjarne og tilføjer dertil:
– Det er klart, at hvis hesten går meget bag lod, vil rytteren få besked på at forsøge at få hesten til at strække hoved og hals længere frem til hånden. Bedømmelserne er ikke en ridekonkurrence, og vi kan godt bedømme, om hesten selv putter sig lidt bag hånden, eller den er forhold. Det vil koste i ridelighedskarakteren, fordi den ikke går ærligt frem til hånden. Det er jo hele grundessensen i dressuruddannelsen, at hesten arbejder bagfra og frem til hånden. Vi ønsker naturligvis ikke at se heste, der konstant går meget bag lod eller meget dybt fortil. Det er hverken en hård anstrengelse for hesten eller mishandling, hvis den arbejder sådan, men det er ikke målet med dressuruddannelsen, slutter Bjarne Nielsen.
Datoer for afvikling og tilmeldingsfrist på årets egnethedstests:
