Kan det nås inden jul?

21-12-2015 10:28

Nu tæller vi for alvor ned til juleaften, som gemmer sig lige rundt om hjørnet. En glimrende julegaveidé kunne fx være viden? Så hvorfor ikke berige en man har kær med de bedste muligheder for at blive en bedre rytter og hesteejer? 

Vil man vide mere om teknik og målrettet træning i sit arbejde som rytter, så er det ikke nogen helt dårlig ide at slå op i en af de meget populære og anerkendte lærebøger, der netop har til formål at forbedre dig som rytter.

Hasse Hoffmanns bog ’Dressur med hjerte og fortand’ har fokus på det helt basale og grundlæggende, der skal til for at skabe fundamentet for arbejdet med hesten. I denne bog får man den teoretiske viden bag træningen med hesten og bliver dermed også klogere på ’hvorfor’, man skal træne hesten på den måde, som Hasse Hoffmann anbefaler. Med en berideruddannelse og mange års erfaring bag sig er Hasse Hoffmann i stand til ikke blot at guide men også at berige læseren med værdifuld viden.

Copyright Ridehesten.com

Prinsesse Nathalie har skrevet ’Digby – Fra hest til verdensstjerne’, som er en fortælling om Digby og om Nathalies uddannelse gennem 11 års ophold i to af verdens bedste træningsstalde – først hos Kyra Kyrklund og Richard White og senere hos den tyske dressurlandstræner Klaus Balkenhol. Bogen skal give alle en tro på deres heste også selvom de måske ikke kvalitetsmæssigt har de bedste betingelser fra begyndelsen. Al ihærdig træning kan lede til store bedrifter.

Se meget mere her

Hvis du bestiller bogen på Webshoppen senest kl. 15.00 i dag, når den frem inden juleaften!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner