Tredjeplads til Gundersen

12-02-2016 06:19

I den fremstjernede Grand Prix ved Adequen Dressage Festival i Wellington, Florida, blev danske Mikala Gundersen torsdag aften nr. 3

Mikala Gundersen og den 16-årige DV-hoppe My Lady e. Michellino/Ritterstern (opdr. Yvonne Lindholm), ejet af Janne Rumbough, opnåede i Grand Prixen ved CDI5* i Wellington 71,760%, hvilket rakte til en tredjeplads af 30 ekvipager. Klassen bød på intet mindre end fire Michellino-afkom, heriblandt Marron og Elmegårdens Marquis.

Under dansk flag startede også Lars Petersen og 18-årige Mariett e. Come Back II/Sidney (opdr. Gunner Mousten), der med 69,640% forblev i den bedste tredjedel af feltet. Den oprindelige dansker Charlotte Jorst red den tidligere danskejede Kastels Nintendo til 68,400%. Den 17-årige DV-hoppe Trøstruplunds Scarlette e. BH Don Schufro/BH Romancier (opdr. Stutteri Trøstruplund v/Søren Clausen) opnåede 66,400% under sin amerikanske rytter Kasey Perry-Glass.

Klassen blev overlegent vundet af det unge amerikanske stortalent Laura Verdades og Florett Ass-sønnen, der scorede hele 76,440%.

Se klassens resultat HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner