Tre pararyttere udtaget til OL

04-06-2021 08:10

Marie Helene Rigård Rohleder

Den danske trup til OL i Tokyo tæller nu også dressurrytterne Katrine Kristensen, Caroline Cecilie Nielsen og Tobias Thorning Jørgensen, der alle netop er blevet udtaget

Copyright Ridehesten.com
Katrine Kristensen, Tobias Thorning Jørgensen og Caroline Cecilie Nielsen. Foto: BESTSELLER for DIF og Team Danmark.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er tre stærke ryttere med stor international erfaring, der skal repræsentere Danmark i dressur ved PL i Tokyo til sommer. Danmark deltager både i individuel- og holdkonkurrence. Danmark har i alt optjent fire kvotepladser i dressur, hvoraf de tre ryttere nu er udtaget:

Caroline Cecilie Nielsen
Katrine Kristensen
Tobias Thorning Jørgensen

Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse her. 

Fjerde og sidste rytter på holdet udtages i løbet af sommeren.

13 års kamp for en plads til PL
Katrine Kristensen
skal med for første gang, og det er en stor drøm, der går i opfyldelse. En drøm, der er blevet arbejdet for at gøre til virkelighed i 13 år:

Copyright Ridehesten.com
Katrine Kristensen har netop vundet DM i paradressur 2021. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard

– Det er mit første PL, og udtagelsen er derfor et resultat af 13 års arbejde imod lige netop en udtagelse til PL. Det er den vildeste følelse at være nået hertil. Jeg tror, det bliver en kæmpe oplevelse, som jeg vil huske resten af mit liv, fortæller Katrine Kristensen, der ridder på hesten Welldone Dallas e. Weltmeyer/Lauries Crusador Xx (opdr. Tine og Jens Daigaard). Ekvipagen har netop vunder DM i paradressur for grad II. 

At blive udtaget var derfor også noget, der skabte stor glæde, da Katrine fik overrakt nyheden.

–  Jeg er meget beæret over at få lov til at skulle repræsentere Danmark til PL. Jeg ser især frem til hele den oplevelse, jeg skal have sammen med resten af det danske PL-hold. Og jeg ser meget frem til at ride ind på stadion. Jeg har i mange år drømt om at ride op af lige netop den midterlinje. Nu sker det endelig, det er så enormt stort!

Caroline Cecilie Nielsen deltager ved PL for fjerde gang i Tokyo, og for Tobias Thorning Jørgensen er det også debut.

Copyright Ridehesten.com
Tobias Thorning Jørgensen har netop vundet DM i paradressur 2021. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard

Stor international erfaring
Hos Danmarks Idrætsforbund, DIF, er der stor tilfredshed med, at det netop er de tre ryttere, der skal repræsentere Danmark til sommer.

–  De tre atleter, vi nu har udtaget, er alle stabile ryttere med stor erfaring. Blandt de tre er der adskillige internationale sejre og det tegner godt for både de individuelle konkurrencer og holdkonkurrencen. Ved det seneste stævne i Belgien har vi set, at de er med helt fremme og det er meget velforberedte ryttere, vi sender af sted, udtaler Nicklas Bjaaland, Chef de mission i DIF.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Han suppleres af elitechef i Parasport Danmark, Michael Møllgaard Nielsen.

–  Vi har ikke alene virkelig dygtige ryttere, vi har også en meget stærk stab omkring dem med landstræner Astrid Gemal og holdleder Anette Bruun i spidsen. De har solid ledelses- og trænererfaring, et bredt internationalt netværk, og de er dygtige og vellidte blandt vores ryttere. Det er afgørende med denne opbakning, hvis vores ryttere skal præstere på højeste niveau i Tokyo, siger han.

Ryttere bakkes op af stærkt team
De danske ryttere får i Tokyo selskab af et stærkt og alsidigt hold på Equestrian Park, hvor dressurkonkurrencerne afholdes. Udover landstræner og holdleder er der blandt andet også fysioterapeut, dyrlæge, hestemassør og sportspsykolog med i Tokyo.

Copyright Ridehesten.com
Caroline Cecilie Nielsen ved DM i paradressur 2021. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard

Fakta om det danske dressurhold ved PL i Tokyo

Tobias Thorning Jørgensen:
–  Det er ekstrem stort at få lov til at repræsentere Danmark til de Paralympiske Lege. Det er en drøm, der pludselig går i opfyldelse. Jeg har været med på sidelinjen for landsholdet, siden jeg var tre år, da min mor har været med til PL mange gange, så alt er ikke nyt for mig. Det kommer klart til det at give mig en ro at have min mor med som hestepasser. Hun kender til hele setuppet og kan give mig en masse støtte. På en måde repræsenterer jeg både Danmark men også min familie. 

Født: 6. februar 2000
Hjemby: Give
Klub: Blue Hors og Billund Rideklub.
Klasse: Grad 3
Handikap: Muskelsvind
Udvalgte resultater: Dobbelt europamester i 2019
Tidligere PL-deltagelse: Debutant

Caroline Cecilie Nielsen
– Jeg er megastolt, og det er fantastisk at repræsentere Danmark for 4. gang til de Paralympiske Lege. Det er lige stort hver gang. Det bliver et anderledes PL med corona, som en ”usynlig” deltager, men jeg håber, at hele oplevelsen bliver fantastisk, selv om vi kommer til at mangle stemningen fra publikum, tilrejsende familie og venner. Det jeg ser mest frem til, er at ride ind på banen, med Danmark og hele mit fantastiske hold i ryggen – som hver dag gør, at jeg kan præstere på bedste vis – sammen er vi bedst.

Født: Født: 24. maj 1990
Hjemby: København
Klub: Sportsrideklubben Vallensbæk
Klasse: Grad 3
Handikap: Halvsidig spastisk lammelse (Cerebral Parese)
Udvalgte resultater: Bronze ved PL i 2008
Tidligere PL-deltagelse: 2008, 2012, 2016

Katrine Kristensen
– Jeg er meget beæret over at få lov til at skulle repræsentere Danmark til PL. Det er mit første PL, og udtagelsen er derfor et resultat af 13 års arbejde imod lige netop en udtagelse til PL. Det er den vildeste følelse at være nået hertil. Jeg tror, det bliver en kæmpe oplevelse, som jeg vil huske resten af mit liv. Jeg ser mest frem til hele den oplevelse, jeg skal have sammen med resten af det danske PL-hold. Derudover ser jeg meget frem til at ride ind på stadion. Jeg har i mange år drømt om at ride op af lige netop den midterlinje. Nu sker det endelig, det er så enormt stort!”

Født: 23. januar 1996
Klub: Nordvestsjællands Rideklub
Hjemby: Roskilde
Klasse: Grad 2
Handikap: Muskelsvind
Bedste resultat: Tre førstepladser ved internationalt stævne, CPEDI3*
Tidligere PL-deltagelse: Debutant

//Pressemeddelelse 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen