Tre gange guld til Danmark

26-06-2015 17:52

Holdkonkurrencerne fortsatte igen i dag ved de nordiske mesterskaber i Bernstorffsparken, hvor det gjaldt kat. 2-ponyerne, juniorerne og endelig kat. 1-ponyerne

Dagen startede med en klasse for kat. 3-ponyerne, som blev vundet af danske Amanda Sonnerup Henriques på Flashy Gold Finch, mens endnu to danske ekvipager kom ind på fjerde- og femtepladsen i klassen. Det var henholdsvis Louise Engelsted på Aziz og Julie Caroline Terp og Claughaun Thady.

Herefter gjaldt det det nordiske holdmesterskab i springning for kat. 2-ponyer, juniorer og kat. 1.

Her blev det til en sikker dansk sejr til det danske hold bestående af Maria Barnewitz Schou på Flying Ronaldo, Noona W. Linde på Corbeagh Claire, Josefine Sandgaard Mørup på Kantje's Valentijn og Celeste Christine Arndal på Fredbos Mesterix. Andenpladsen gik til det svenske hold, mens holdet fra Norge sluttede som nummer tre.

Det danske junior landshold fik også guldmedalje. Jonathan Hvalsøe Saul på Libak's Lamentos Lambrusco Ask / A'Khan Z red hurtigst og fejlfrit, og var dermed også den individuelle vinder af klassen.Sofie Yderstræde Bucka på El Ninjo van de Kwade Heyde e. Heartbreaker / Concorde sluttede som nr. 6, Simone Lykke Hansen på Errando som nummer 13 og Jessica Toelstang på Bjerglunds Campari e. Cajus / Cantona 2 endte på tyvende pladsen. Sverige blev 2'er og Norge 3'er

Anne Kristine Truelsen på Westside Ranger, Eva Kirstine Tørnæs på Sandlings Surreal, Pernille Harritslev Dam Christoffersen på Runehoejs Rocco og Clara Hallundbæk på Goliath van de Groenweg var det bedste nordiske hold for kat. I ponyer. Det, selvom bedste danske rytter præstation var en 4. plads individuelt. Det var Anne Kristine Truelsen på Westside Ranger der sluttede på en 4. plads i det samlede felt. Det blev Viivi Koskinen på Two Tone Fred fra Finland var bedste rytter i klassen. Her blev det igen  sølv til Sverige men denne red finnere bedre end nordmændene, og fik bronze.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner