Tre 2-års hopper til eliteskuet

12-06-2023 08:49

Annika Knudsen Lorentsen

Avl

Dansk Varmblods region 7 har i dag afholdt eksteriørkåring og bedømmelse af 2-års hopper for spring- såvel som dressurhopper i Brønderslev Rideklub

Copyright Ridehesten.com
Javarose Macohl opdrættet og ejet af Frank Jensen og Thomas Bach Jensen fik adgang til Eliteskuet og fløjpladsen i holdet. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I alt fem hopper blev eksteriørkåret; to springhopper, to dressurhopper og en forædlerhoppe i dressurafdelingen.

Holdet af springbetonede 2-års hopper talte fem individer, hvor den nordjyskbaserede hingste Rockland stod for faderskabet til tre hopper.

Copyright Ridehesten.com
710 Rosenskjold’s Belize kom i finalen. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Udtaget til finalen blev kat.nr. 710 Rosenskjold’s Belize e. Baloutaire PS/ Heartbeat, opdrættet og ejet af Ann Rosenskjold, samt kat.nr. 712 Queen B Rock e. Rockland/ Carano, opdrættet af Christina Ottesen og ejet af Josephine Munch. Begge hopper gjorde sig særligt godt bemærket på løsspringningsbanen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Josephine Munchs skimlede hoppe, der blev fremstillet af Rudi Telgenhof, blev udnævnt som skuets bedste 2-årige springhoppe og fik tilmed en invitation til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue den 2.-3. september 2023 på Vilhelmsborg.

Copyright Ridehesten.com
Queen B Rock blev udnævnt som skuets bedste 2-årige springhoppe og udtaget til KRAFFT Eliteskue. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Hos de dressurbetonede 2-års hopper var feltet oprindeligt på otte, men et sygdomsfrafald reducerede i dag feltet til seks unghopper, der alle havde forskellige fædre. To af disse blev udtaget til finalen; nemlig kat.nr. 701 Daylight e. Hesselhøj Donkey Boy/ Vincent Maranello, opdrættet og ejet af Lisbeth B. Andersen, der selv fremstillede hoppen, og kat.nr. 702 Javarose Macohl e. Jameson RS2/ Fürstenball, opdrættet og ejet af Frank Jensen og Thomas Bach Jensen og fremstillet af Katrinelund.

Begge disse hopper blev udtaget eliteskuet, og fløjpladsen gik til Javarose Macohl.

Copyright Ridehesten.com
701 Daylight opdrættet og ejet af Lisbeth B. Andersen, løste billet til finalen og eliteskuet. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen