Thomas Bach Jensen
– One Hours første føl var hingsteføllet One Man Show efter Comme Il Faut Plus, som jeg satte til salg på ridehesten.com, og derigennem blev kontakten skabt til køberen, som var den første, der henvendte sig, husker Lene.
Det var Helle Møller Andersen og Per Christensen, der driver Stutteri Maskedal. One Man Show er i dag en fuldvoksen springhest på over 190 cm, men slet ikke uden evner. Den store vallak, som i dag hedder Maskedals One Man Show, er samejet af Helle Møller Andersen, Per Christensen, Kamilla og Robin Grauff Albrektsen. Han gik sidste år unghestechampionat i Herning med Robin, og i år deltog han som 6-års ved UVM på Zangersheide, hvor det med Kamilla Grauff Albrektsen blev til to nulrunder i kvalifikationen og en 45. plads i det gigantiske felt, hvor de bedste 40 gik til finalen.
– Vi havde pakket autocamperen og var kørt afsted hele familien. Det var en vildt stor oplevelse, fortæller Lene og tilføjer, at det også var spændende at se faren til hendes unghest, Take a Chance on Me Z, i Sires of the World-klassen.
Hun og familien havde nogle uger forinden holdt sommerferie i deres autocamper. Da gik turen omkring eliteskuet, hvor One Hours 3-årige datter efter Numero Uno, Maskedals One of a Kind, sikrede Lene endnu en opdrættermedalje i bronze.
– Helle og Per var glade for One Man Show, så da jeg havde One Hour drægtig med Numero Uno, købte de føllet, før det blev født, forklarer Lene.
LÆS HELE ARTIKLEN I MAGASINET RIDEHESTEN
KØB ABONNEMENT OG FÅ ADGANG TIL ALLE ARTIKLER TILBAGE FRA 2005
Allerede abonnent? – Log ind her