Signe Wiese
Flere avlsforbund har henlagt arrangementer til Middelfart Ridecenter i denne weekend. Lørdag og søndag afholder henholdvis Dansk Sportspony Avl og Trakehner Avlsforbundet i Danmark generalforsamling, og ligeledes lørdag og søndag afholder henholdsvis Dansk Oldenborg Avl og Avlsforeningen for Connemara ponyer i Danmarkholder bestyrelsesmøder i lokalerne på Middelfart Ridecenter. I ridehallen får de unge danske dressurryttere travlt, når der afholdes trænings- og talentsamling for junior- og ungryttere. Der er inviteret 20 ryttere til træningssamlingen og de vil lørdag få en halv enetime hos landstræner Jon D. Pedersen. Om søndagen er der arrangeret programridning, som bliver bedømt og kommenteret af dressurdommer Kurt Christensen. Søndag afvikles, der sideløbende en talentsamling for junior- og ungryttere. Også her er der inviteret 20 ryttere. Rytterne på talentsamlingen rider to ryttere ad gangen for Jon D. Pedersen og vil herefter få en evaluering. Tidsplanen for samlingen kan ses via link til højre. Der er adgang for tilskuere, og der er selvfølgeligt også åbent i køkkenet.