Dine hjælpere er det "sprog", som du bruger til at give hesten signal til at gøre, hvad du beder den om under ridning. Den måde, du indvirker med dine hjælpere, skal udvikles og forfines gennem uddannelsen.

Ser du Andreas Helgstrand træne, så vil du se, at han ikke bruger ret meget tid på at ride forskellige øvelser. Han rider selvfølgelig øvelser som versade og traversade i opvarmningen, men ellers bruger han træningen til at lære hesten, at den skal acceptere hjælperne uden modstand, og den skal lære at reagere lynhurtigt på de fremaddrivende hjælpere og anholdende hjælpere. Han arbejder meget med temposkift i alle gangarter, og overgangene skal ske næsten omgående og gnidningsfrit.

- Man skal hjælpe sin hest til at gå i balance, så den kan arbejde taktfast, forklarer Andreas Helgstrand. - Også skal man uddanne sin dressurhest til at arbejde for en let hjælp, så man kan sidde stille og roligt og nyde, at hesten arbejder og så bygge den op derfra.

Kunsten i uddannelsen er netop at vide, hvornår man kan presse hesten til at arbejde mere, og hvornår man skal sidde stille. Opnår man det, så får man også en hest, som er positiv og går med ørerne fremme i stedet for en hest, som hele tiden går og lurer på, hvad rytteren nu finder på.

Hjælpere - et fælles sprog
Rytteren har mulig for at indvirke på hesten gennem hjælperne, altså sin vægt og sit sæde, schenklerne og tøjlerne. Gennem et samspil mellem hjælperne kan du ride den gangart, du vil, i det tempo du ønsker. Samtidig kan du ride den i den holdning, du vil have, bøje den osv.

Målet er, at hjælperne skal blive mindre og mindre synlige, men samtidig virke mere og mere tydelige for hesten. Samtlige indvirkninger på hesten er en kombination af rytterens vægt (sæde), schenkler og tøjler. Ingen af hjælperne brugt alene fører til et godt resultat.
For at forfine hjælperne er det afgørende, at rytteren sidder roligt i balance med hesten, så man har fuld kontrol over sine hjælpere. Rider man med en urolig hånd, klaskende schenkler eller et uroligt sæde, så har hesten ikke en chance for at forstå, hvad det er, rytteren vil have den til at udføre. Man giver hesten flere forskellige og forkerte signaler samtidig, og på den måde forstyrrer man det signal, som hesten skal forstå. Det medfører, at man må forstærke signalet, for at det kan trænge igennem til hesten, og det er præcist det, man skal forsøge at undgå. Følelse og fornemmelse for samspillet mellem hjælperne er altså utrolig vigtigt.

Bid og sporer
Nogle vælger at løse problemet ved hurtigt at få hesten fra den almindelige trense over på kandar, og schenklernes effekt bliver ligeledes understøttet af skarpe, lange sporer. Intet kan være mere forkert.
Før end man evt. begynder at ride med kandar, skal hesten gå sikkert til biddet og være eftergivende og lydig over for rytterens hjælpere.
- Biddet er en meget vigtig del af udrustningen, understreger Andreas, - man må prøve sig frem, indtil man finder præcist det bid, som virker bedst på hesten - vær tålmodig og giv ikke op. Der findes adskillige bid på markedet, og de virker alle lidt forskelligt på hesten.
Især, når hesten begynder at gå med kandar, har biddet stor betydning. Selv foretrækker Andreas en kandar med stor tungefrihed, men det er meget individuelt, hvad der passer til hesten, understreger han, så prøv dig frem, indtil du finder præcis den rette kombination, som hesten føles rigtig på.

Fine hjælpere - hvordan?
Det er naturligvis ikke muligt at bruge fine hjælpere på en unghest, det kræver tid og uddannelse at gøre brugen af hjælpere så fin og usynlig som muligt. På ungheste eller heste, der ikke er så følsomme over for hjælpen, bør man først give sin hjælp diskret, men meget tydelig; får man ikke en reaktion, skal man forstærke hjælpen. Næste gang, man skal give et signal til hesten, er det igen den fine hjælp, der er rytterens første valg. Den finere indvirkning skal man bruge for at bevare hestens følsomhed og for at undgå, at den bliver "døv" for hjælperne. 
Det ødelægger hesten at bruge grove hjælpere, hvorimod at rose den hyppigt forbedrer samarbejdet mellem rytter og hest. At rose hesten med hånden eller med stemmen (diskret for ikke at forstyrre) forbedrer samtidig hestens løsgjorthed.
Hvis man ikke får den ønskede reaktion, når man giver signal med schenklen om, at hesten skal gå frem, kan man forstærke hjælpen ved at bruge en finere indvirkning og samtidig understøtte signalet med let brug af pisken. Hesten lærer faktisk meget hurtigt at reagere for en let indvirkning af schenklen ved brug af denne kombination. Det gælder både for den unge hest og den hest, som ikke reagerer for en let hjælp.

For os mennesker er det mest naturligt at bruge vores hænder, bl.a. fordi hænderne er det letteste at kontrollere. Når du rider, skal du derfor træne på at modarbejde det såkaldte instinkt for at få sæde, tøjle og schenkler til at arbejde sammen. Du skal forsøge at forbedre din vægt- og schenkelhjælp og bruge dine hænder mindre og mindre - dvs. at indvirke mindst muligt med tøjlen.