Daniel på endnu en sejrsgang

13-02-2016 21:40

Endnu engang satte Blue Hors-rytterne Daniel Bachmann Andersen og Allan Grøn sig på placeringerne til landsstævnet i Hedensted, hvor de var særdeles svære at komme udenom 

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Bentley

I dagens første klasse, MB2 var der mere end tæt løb imellem de tre første placeringer. Det blev berider, Lotte Wiuff Straarup på Roberto e. Blue Hors Don Romantic/Londonderry (Opdr. Lotte Straarup og Mads Brix), som trak det længste strå, og derved vandt klassen med 70,263%. På andenpladsen, for anden dag i træk, fulgte Celine Rørbæk Silfen på Romio Højris e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (Opdr. Betty Rasmussen) med 70,197%, mens Camilla Søndberg Thomasberg Andersen på Rafaella K e. Skovens Rafael/Blue Hors Hertug (Opdr. Stutteri K v/ Lisbeth og Kristen Krog) indtog trejdepladsen med 70,066%.

Det blev til endnu en placering til Allan Grøn på Zick Flower e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov (Opdr. Andreas Gregersen), denne gang som vinder af deres debut i Intermediare II, hvor ekvipagen opnåede hele 73,224%, mens Agnete Kirk Thinggaard på Cassio e. Tannenhof´S Conteur/Calato Z red sig ind på andenpladsen med 72,763%. På tredjepladsen blev det guldmedaljehoppen, Sirikit e. Blue Hors Hotline/Blue Hors Don Schufro (Opdr. Peter Christensen) der opnåede 72,500% med Carina Nevermann Torup i sadlen.

I Prix St. George var Daniel Bachmann Andersen endnu engang urørlig, da han på Blue Hors Bentley e. Belissimo/Weltmeyer og Blue Hors Zepter e. Blue Hors Zack/Wolkentanz II indtog både første- og andenpladsen med henholdsvis 73,202% og 73,114%. I går delte Maria Anita Andersen førstepladsen med Daniel, men måtte i dag se sig henvist til tredjepladsen på Ludowitz e. Londonderry/De Niro med 72,763%.

I morgen er sidste dag til landsstævnet i Hedensted, hvor der bliver redet Prix St. George, Grand Prix og MB3.

Se resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner