Træningssamling for bruttoholdet

27-03-2016 17:53

I går var der træningssamling for bruttolandsholdet for ponyer. Med den kommende udendørssæson for øje mødtes rytterne til første udendørstræning i de flotte omgivelser ved Absolute Horses

Rævhalegård der til daglig drives af Søren Rasmussen og træner Lars Fedder havde to unge talenter med til træningssamlingen for bruttolandsholdet i springning for ponyryttere. Nu starter udendørssæsonen og foråret er for alvor på vej, hvilket betyder langt flere internationale stævner og de næste mange weekender er for ponyrytterne allerede nu booket op med stævner.

13 ryttere fra det jyske mødtes derfor i går til en omgang træning af landstræneren Lars Trier Kjøller i de flotte omgivelser ved brødrene Schous Absolute Horses. - Vi var afsted med to ponyryttere ved træningen i går, og var med for at bakke op om rytterne samt få inspiration til den daglige træning derhjemme, fortæller Søren Rasmussen fra Rævhalegård. Sammen med Lars Fedder var de to taget afsted med rytterne Camilla Ladefoged Rasmussen og Golddigger Douglas samt Maria Nørregaard Langhoff og Nicoline. 

I dag har yderligere 8 ponyryttere fra bruttotruppen været samlet til træning hos Riders Cup i Herlufmagle. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner