Min træner, Fernando, bor til dagligt i Chile, og det var efterhånden lang tid siden vi havde set ham, grundet rejserestriktioner, men nu kunne det endelig lade sig gøre igen. Fernando ønskede at se hestene i en bakketræning, så derfor valgte vi at tage til Isenbjerg, da det også var her, hvor det var nemmest for os alle at komme til. Vi startede fredag aften hos Brita, som er med i vores træningsgruppe.

Her lavede Fernando et gennemgående tjek på alle hestene, og vi fik snakket om eventuelle ting, vi skulle være opmærksomme på i forhold til hestene. Vi sluttede af med noget lækkert aftensmad og hygge, inden vi gik i seng. Næste morgen kørte vi ud til Isenbjerg, og her startede vores træning. Vi startede med at varme op, og Fernando kiggede meget nøje på alle hestene, og vi skiftedes til at ride forrest, i midten og bagerst. Da hestene var godt varmede op, begyndte vi at ride op af ”bjerget”. I området omkring Isenbjerg er det meget fladt, udover selve Isenbjerg, som ligger midt i det hele.  Vi skulle ride op med mellemrum, så Fernando kunne nå at se alle hestene, og så hestene ikke lærer, at de skal gå lige i bagdelen af hinanden.

Nogle af hesten havde ret svært ved at blive i skridt op ad bakken, da de ofte synes det er nemmest at trave eller galopere op. Så det var også en rigtig god øvelse. Oppe på toppen af bakken stod Fernando med pulsmåler, og var klar til at høre hestenes puls når de kom op. Det kan være godt at vide, hvordan hestens puls lyder, når den er høj, ligesom når hestene var kommet her op ad bakken. Vi red ned på den anden side og kom tilbage i trav eller galop, og gentog dette 6-8 gange, alt efter i hvor god træning de forskellige heste var. Til slut skridtede vi hestene godt af, og afsluttede med en mønstring, for at se om hestene stadig var i orden. Mens hestene fik et velfortjent hvil, og lidt at spise, havde min mor bagt en kage til dagens anledning. Vi nød frokosten og kagen i solskinsvejret og afsluttede dermed træningen på meget hyggelig vis.