Klokken var 04:30 da vækkeuret ringede lørdag morgen, og så var det op og i gang, for vi skulle køre kl. 5:00. Starten på MA’en gik kl. 8, og vi skulle være til indledende dyrlægekontrol kl. 7, og så begynder dagen jo tidligt.

For at kvalificere sig til internationale stævner skal hesten gå 2 x MA, og Sadeeq manglede som sagt én for at være klar til CEI1*, som er 100 km lang. Da jeg meldte til stævnet, havde jeg ikke tænkt over, at det også var det jysk-fynske mesterskab, så det var egentlig ved et tilfælde, at jeg også deltog i det.

Sadeeq har gået både en LB (40 km.) og en LA (60 km.) i Mols Bjerge, så det var helt på sin plads at han også skulle gå en MA i samme område.

Vi var kun 3 ryttere i klassen, og blev hurtigt enige om, at det var mest fornuftigt at følges ad, i hvert fald det meste af vejen. Én af rytterens hest kunne bedst lide at gå forrest, så det fik den lov til, jeg red i midten, og den sidste rytter red bagerst. Hestene gik rigtig godt sammen, og det gjorde rytterne også. Vores hjælpere var aldrig i tvivl, om vi var i nærheden, for de kunne høre vores ”knævren” på laaaang afstand.

Vejrudsigten havde lovet regnvejr det meste af dagen, så vi havde pakket næsten uendelige mængder af regnjakker, dækkener, ekstra sko og ridetøj. At jeg så glemte halvdelen derhjemme er en anden ting, men tanken var der i hvert fald. Heldigvis regnede det kun lidt på første loop, og ellers var det tørvejr.

På de to første loops, red vi alle sammen samlet. Vi red relativt langsomt, men det er også et lidt udfordrende ridt med en masse bakker og små stier. Derudover red vi alle for at gennemføre, så det var dumt at sætte farten for højt. Da vi var på vej ud på sidste loop, som var 16 km, sagde jeg til de andre, at jeg ville ride foran dem, da jeg gerne ville teste, om Sadeeq kunne gå lidt hurtigere på sidste runde. Så vi galopperede afsted, og Sadeeq føltes stadig frisk og fremadgående på den sidste runde. Over målstregen kom vi, og så var det bare det sidste dyrlægetjek der skulle til, før vi kunne kalde os Jysk-Fynske Mestre, og vi er kvalificerede til internationale stævner. Sadeeq så heldigvis super godt ud, og fik ingen anmærkninger overhovedet. Vi var alle sammen helt vildt glade for, at det var gået så godt, og nu glæder vi os bare til at komme til næste stævne igen.

Det var 6 år siden jeg sidst deltog i Jysk Mesterskab, og der blev jeg nummer to. Jeg kan tydeligt huske hvordan jeg gav ham som vandt, en ordentlig røvfuld vand, for det skal man jo have når man vinder. Han havde (u)heldigvis heller ikke glemt det, og jeg nåede næsten ikke se mig om før jeg fik det koldeste vand udover mig. Men jaja, det hører jo med. At jeg så havde glemt alt skiftetøj hjemme, var knap så heldigt, men herregud, solen skinnede jo.