Rikke Arkesteijn
Da min telefon pludselig ringede, og jeg kunne se at det var min klassekammerat fra gymnasiet, som jeg ikke har snakket med siden vi blev studenter, så troede jeg at det var en fejl, men sådan var det ikke. Han fortalte mig, at han går på Medieskolerne i Viborg, og han og hans gruppe havde fået til opgave at lave en film om en atlet, og det var her, at vi kom ind i billedet.
Først fik jeg tilsendt en masse spørgsmål omkring sporten og mig selv, og ud fra det kunne de danne sig et billede af, hvem jeg er. Selve filmningen skulle foregå over 3 dage, hvor gruppen nøje havde planlagt hvordan det hele skulle foregå. Jeg havde valgt, at det var Sadeeq, der skulle være med i filmen, da det er ham jeg primært rider på, og så er han også bare helt vildt fotogen. Den første dag foregik inde i stalden, hvor jeg skulle interviewes. Her blev der stillet en hulens masse spørgsmål, som jeg så skulle forsøge at svare på. Nogle gange var det svært at finde svar til alle spørgsmålene, men jeg synes egentlig det gik rimelig godt. Dagen efter kom filmholdet igen, og her startede vi ud med at filme inde i stalden, hvor jeg skulle sadle Sadeeq op. Efter en frokostpause red vi ud i naturen, og her nåede vi også at få filmet en del. Heldigvis var der rigtig dejligt vejr, og vi fik også filmet i solnedgangen. På tredje og sidste-dagen skulle vi filme endnu mere ude i naturen, og heldigvis var det her også dejligt vejr.
Jeg er superstolt af Sadeeq, som var rigtig tålmodig alle dagene. Under sådan en proces er der en del ventetid, fordi gruppen skulle finde ud af hvordan det helt præcist skulle gøres, og kameraerne skulle indstilles korrekt. Jeg og Sadeeq skridtede frem og tilbage, når de skulle gøre klar til at filme, og han var bare rigtig sød til at gøre som der blev sagt. Vi havde også en drone oppe, som filmede os, men Sadeeq var bare ligeglad.
I den samme uge skulle gruppen klippe filmen sammen, og jeg var meget spændt på at se det færdige resultat. Selvom det tog 3 dage at filme det hele, så blev videoen 4 minutter lang. Det virker måske lidt skørt, at det kan tage så lang tid at filme en video, der varer 4 minutter, men da jeg så videoen, så var det det hele værd.
Første gang jeg så filmen, fik jeg helt en klump i halsen. Hold op hvor har de været gode til at få lige præcis min historie frem. Filmen beskriver virkelig godt, hvem jeg er, og hvorfor jeg elsker at ride distanceridning, og jeg håber også det kan motivere andre ryttere til at prøve kræfter med distanceridning.
Det var virkelig sjovt at være med til at lave denne film, og stor ros til filmgruppen for at lave en virkelig smuk og ærlig film!