Træning gennem leg

02-07-2014 15:11

En stor dansk undersøgelse viser, at mange børn har dårlig motorik. Det ses også inden for ridesporten, men hvad kan vi gøre ved det?

Copyright Ridehesten.com

Såfremt børnene med motoriske udfordringer skal kunne udvikle sig i ridesporten, så er det nødvendigt, at de skal lave anden træning end ridning eller træne deres balance ved at lave andet på hest, end de traditionelle øvelser og figurer.

- En måde at give børnene en bedre kropsfornemmelse kunne være at lave balancetræning, en sanseintegration, så de kan efterkomme det ridelæreren beder dem om at udføre. De ryttere kommer ikke langt i sporten. De vil være hæmmet af deres egen krop, og derfor skal rideskolerne også tage fat på denne problemstilling for ikke at miste rytterne igen. De skal gives en bedre kropsfornemmelse, styrke og balance.

Balancetræningen kan man indlægge i starten eller slutningen af en undervisningstime. Man bør også tale åbent om, at det at falde af hesten er en del af ridesporten, og at børnene skal lære at lande fornuftigt. Ved at fokusere på dette opnår vi færre skader og bedre ryttere, fortæller Lasse Kristensen, fysiolog cand. Scient. I idræt og biomekanik bl.a. til julinummeret af magasinet Ridehesten i en artikel, hvor han også giver flere gode forslag til nyttige øvelser.

 

Læs meget mere i magasinet Ridehestens julinummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner