Træning og hoppens fertilitet

08-01-2013 06:48
Hopper, der er aktive i sporten, kan have sværere ved at blive drægtige end hopper der kun trænes lidt eller slet ikke – det viser et nyt studie
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Forskere fra Florida, USA, har set nærmere på effekten af træning i forhold til embryo transfer og hoppens reproduktive sundhed ved at måle indholdet af cortisol (der er kendt for at hæmme den reproduktive cyklus) i blodet, samt antal og kvalitet af embryo. Forskerne delte en gruppe hopper op i tre hold, hvor det første ikke blev motioneret, det næste modtog let motion, mens det sidste hold var i fuld træning. Hopperne på det andet hold blev motioneret 30 minutter om dagen i en skridtmaskine i tiden op til ægløsningen og hvilede syv dage efter. Hopperne på det sidste hold blev motioneret på samme måde, men alle dage. De hopper, der blev motioneret havde højere indhold af cortisol i blodet, hvilket indikerer en formindsket fertilitet. Kilde: Horse and hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner