Totilas-comeback lader vente på sig

12-11-2012 17:05

Signe Wiese

Det ser ud til at dressurverdenen kommer til at vente helt til 2013, før tyske Matthias Rath og berømte Totilas gør comeback på de internationale dressurbaner
Copyright Ridehesten.com
Matthias Rath og Totilas i konkurrence tidligere i år.

Som bekendt har Matthias Rath og Totilas været sat ud af spillet i en stor del af 2012, da Rath fik kyssesyge tidligere på året - en sygdom, der bl.a. betød at ekvipagen ikke kom til start ved sommerens OL. Deres comeback har været ventet længe, men til den tyske avis Franfurter Rundschau har Rath nu fortalt, at hans comeback vil afhænge fuldstændigt af de fremskridt han gør med sin nye træner, hollandske Sjeff Janssen. Selvom Rath fortæller at træningen af hingstene Totilas, Bretton Woods og Fürst Romancier går godt, så mener han ifølge avisen stadig, at han har brug for mindst fire måneders træning, før han klar. Det bliver med stor sandsynlighed til Paul Schockemohles hingsteshow i februar 2013, at offentligheden igen får kombinationen Rath/Totilas at se.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner