Topryttere med nye heste

05-12-2012 09:04

Signe Wiese

Julen er kommet tidligt hos flere topsspringryttere, der har fået nye heste i stalden - bl.a. har tyske Hans-Dieter Dreher overtaget Beat Mändlis Colore
Copyright Ridehesten.com
Holstenerhingsten Colore - her under Beat Mändli ved EM i 2011 - skal fremover rides af den tyske rytter Hans-Dieter Dreher.

Colore til Hans-Dieter Dreher Den 10-årige holstenerhingst, Colore e. Contender/Lord) har tidligere været redet af Beat Mändli med stor succes - ekvipagen deltog bl.a. ved EM i 2011. Fremover skal hingsten rides af den tyske rytter Hans-Dieter Dreher. Colore ankom til Drehers stald for et par uger siden, og det er planen at ekvipagens første store opgave skal være internationalt stævne i Geneve i weekenden. Armani van Overis Z til Penelope Leprevost Også den den franske toprytter, Penelope Leprevost, har fået ny hest i stalden. Det er den 7-årige Armani van Overis Z e. Air Jordan/Darco - Armani vandt i 2010 VM for 5-års heste på Zangersheide med sin tidligere rytter, Jerome Guery. Ny hest til McLain Ward Amerikanske McLain Ward kan ligeledes glæde sig over en ny tophest i stalden. Han skal fremover ride den 10-årige Soudan du Seigneur e. Vigo d’Arsouilles/Darco. Soudan du Seigneur, der er bror til Jerome Guerys tidligere tophest, Tic Tac du Seigneur, har indtil nuværet redet af en fransk rytter, der har konkurreret hesten op til CSI2*-niveau. Kilde: World of Showjumping

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner