Toppen af dansk western samlet til DM

13-09-2017 16:47

Camilla Tiefensee Schrøder

Sidste weekend blev vinderne fundet DKQHA's danmarksmesterskaber i westernridning, som blev afholdt på Tuse Creek Ranch ved Holbæk.

Copyright Ridehesten.com
Ditte Poulsen & Yankee Boom vandt i hele tre discipliner, nemlig både reining, trail og ranch riding. Sidstnævnte ses på billedet. Foto: www.taselvfoto.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danish Quarter Horse Association (DKQHA) har netop afholdt årets største arrangement for westernridning, nemlig DM i et hav af forskellige westerndiscipliner. Der er kåret danmarksmestre i hele 40 forskellige klasser, oplyser DKQHA.

Championat for fremtidens westernheste
En vigtig del af DM er Futurity-klasserne, som er et unghestechampionat for danske quarter horses, dvs. heste som er afkom af en dansk quarterhoppe. I Futurity er der fokus på nutidens og fremtidens avl af quarter horses i Danmark. I årets Futurity & Avlsprogram blev der redet om 40.000 kr i pengepræmier.

4- og 5-års heste deltager i performance- og rideklasserne, mens der for 2-3-års heste er klasser, hvor hestene fremvises i hånden.  Her er der også en række klasser i disciplinen Halter, der udelukkende er en eksteriørbedømmelse, hvor hestens bygning bedømmes. 
Se en liste over årets resultater og en kort beskrivelse af de forskellige discipliner nedenfor:

Årets vindere af Futurity & Avlsprograms performance- og rideklasser for 4-5 års

Reining er en spektakulær disciplin, som bliver kaldt westernridningens dressur. Her fremvises hesten i er galopprogram bestående i hurtige cirkler, temposkift, galopskift, sliding stops og spins.
Disciplinen blev vundet af Ditte Poulsen og Yankee Boom.

Futurity Hunter under Saddle er en gangartsdisciplin, hvor hestene fremvises i engelsk udstyr (ofte springsadler). Alle hestene i klassen er på banen samtidig.
Disciplinen blev vundet af Anders Rosenberg og CheckMyDesignedMoves.

Western Pleasure er en gangartsklasse, hvor alle hestene er på banen samtidig og bliver fremvist i langsomt tempo i alle tre gangarter.
Disciplinen blev vundet af Anders Rosenberg & CheckMyDesignedMoves

Trail er en disciplin, der kræver godt samarbejde mellem hest og rytter. Her skal der rides igennem en slags forhindringsbane med bomme, bro, låge osv. Banen indeholder alle tre gangarter. 
Disciplinen blev vundet af Ditte Poulsen & Yankee Boom

I Ranch Riding rides der et fastlagt program, hvor hesten fremvises i alle tre gangarter i arbejdstempo med vægt på bevægelse og overgange. 
Disciplinen blev vundet af Ditte Poulsen & Yankee Boom

Nyheden fortsætter efter annoncen

Årets vindere af Futurity & Avlsprograms unghesteklasser for 2-3-års

Longe Line. Unghestene fremvises i longe på begge volter og i alle tre gangarter og eksteriørbedømmes. Her blev vinderen Julie Elisa Søby & Hot N Smart Jewel

Trail in Hand. Unghestene fremvises i grime i skridt og trav på en trailbane, der er en slags forhindringbane, med bomme, låge, bro osv. Her bedømmes bl.a. hestens stil over bommene, samt dens evne til ikke at ramme bommene. Vinderen var Dorte Ørom & Miss Zippoline.

Læs mere om westernridningens mange discipliner.

Copyright Ridehesten.com
Anders Rosenberg & CheckMyDesignedMoves vandt i disciplinen Pleasue (foto: taselvfoto.dk)

– Det er et stort ønske at fremvise kvægdisciplinerne for publikum, samt give kvægrytterne chancen for at kæmpe om medaljer. Det har hos både showarrangører, kvægryttere og Tuse Creek været arbejdet hårdt på at skaffe kvæg, men det har desværre ikke været muligt at skaffe det antal kvæg (minimum 30 stk.) så det efter AQHA foreskrifter om dyrevelfærd og klasseafvikling i øvrigt var forsvarligt, lyder begrundelsen på DKQA's hjemmeside.
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner