Todd og Otto sejrede i Specialen

19-02-2012 18:07
Todd Flettrich og DV-hesten Otto sejrede i Grand Prix Special i Wellington i dag med flere danske heste i toppen

16-årige Otto e. Rambo / Rampal (opdr. Mette Olesen) er lige som Heather Blitzs Paragon en dansk varmblodsvallak født i USA. Faktisk var Otto i en årrække Heather Blitzs tophest, og han er en hest, der blot er blevet bedre med alderen. Otto er de seneste år blevet redet af amerikanske Todd Flettrich og de har sammen opnået mange flotte placeringer i international Grand Prix. I dag sejrede ekvipage i Specialen med 71,422%. På tredjepladsen kom Heather Blitz og Paragon e. Blue Hors Don Schufro (opdr. Richard W. Freeman Jr.) med 70,756% foran amerikanske Pierre St. Jacques og endnu en DV-hest, nemlig Lucky Tiger e. Lucky Light / Caletto I (opdr. Ellinor og Jens Peter Aggesen). Dagens vinder, Todd Flettrich, har en afløser på vej, når Otto ikke længere kan klare de store opgaver og det er DV-hesten Sopranos e. Come Back II / Limelight (opdr. Gunnar Bennetsen), som tidligere har deltaget ved UVM i Verden under Laila Bilstrup.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner