Nathalie 3'er i Specialen

29-03-2009 16:21

Britt Carlsen

Efter at have opnået en 4. plads i gårsdagens Grand Prix i Dortmund rykkede prinsesse Nathalie op på 3. pladsen i dagens Grand Prix Special

Prinsesse Nathalie har to heste, der kan være med i topkampen i den internationale dressursport, og det er særdeles imponerende, og det lover godt for europamesterskabet senere på året. I Dortmund sluttede prinsessen i dag på en 3. plads med Rigoletto, opdrættet af HKH prinsesse Benedikte. Prinsessen Nathalie og Rigoletto fik 71,833% i Specialen og 7.000 euro. Og med det ridt henviste prinsessen den olympiske bronzevinder Heike Kemmer og Bonaparte til 4. pladsen. Det blev igen Matthias Alexander Rath og Sterntaler Unicef, der gik af med sejren i en tæt kamp mod en af verdens mest succesfulde dressurekvipager det seneste år; Isabell Werth og Warum Nicht. Resultatet af Grand Prix Special i Dortmund: 1 Matthias Alexander Rath/Sterntaler-Unicef 75.750% 2 Isabell Werth/Warum nicht FRH 73.000% 3 Nathalie Sayn-Wittgenstein/Rigoletto 71.833% 4 Heike Kemmer/Bonaparte 71.583% 5 Victoria Max-Theurer/Augustin OLD 71.500%

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner