To sejre til Mia Hastrup ved landsstævne

29-04-2018 20:15

Camilla Tiefensee Schrøder

Mia Hastrup opnåede to sejre og en andenplads på tre unge heste ved landstævnet i military hos Haslev Køre- og Rideforening denne weekend

Copyright Ridehesten.com
Mia Hastrup ses her til et tidligere militarystævne i Haslev på hesten Shjabrina. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Haslev Køre- og Rideforening afholdt denne weekend landsstævne i military for både heste og ponyer, og i klasserne for heste var det især Mia Hastrup, der dominerede i toppen på tre relativt unge heste.

CNC1*B CNCP2 vandt hun med 8-års hoppen Continue de Vision e. Contendro I/Miner's Lamp Xx (opdr. Vivan Ryslinge) efter en dressurrunde bedømt til 72.96% og en fejlfri tur både i terrænet og på springbanen. Det blev en sikker sejr med i alt 27 strafpoint.
CNC100 kom hun på både første- og andenpladsen. Hun vandt med i alt 30.5 strafpoint på den kun 6 år gamle hingst Mario Gomez e. Aston Martin/Hoh-I-Noor (Barthahus) (opdr. Bolette J. Emde). Andenpladsen, med 31.6 strafpoint, red hun sig til på hoppen Luzie H e. Lordship/Stravinsky XX (opdr. Festigaard Hingstestation og Stutteri), som også kun er 6 år. På begge heste var hun fejlfri både på spring- og terrænbanen.

Vinderen af CNC90 blev Catja Speed Kjeldsen på hoppen CICI e. Hirtentanz/Hohenstein E.H. (opdr. Hugo Christensen), som vandt en komfortabel sejr med et samlet resultat på kun 26.8 strafpoint.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fart på ponyklasserne
CNCP1* blev vundet af Siw Kaas  og hoppen Hesteklewa Wendy e. Pilgaards Sammy Junior/Øxenholm Godot (opdr. Fam. Kaas), som efter en fejlfri ridebanespringning og 5.6 i terrænet endte på 37.1 strafpoint.
I de to andre nationale ponyklasser holdt alle placerede ekvipager sig inden for idealtiden.
Clara Skov kom på både første- og andenpladsen i CNCP90B Pony. Nummer 1 blev hun på Firfod Fielfraz e. Champiz/Folehaves Vizir (opdr. Morten Plenborg), og nummer to med Kjølens Frigger e. Bakkegaards Pinpoint/Peveril Probus (opdr. Regitze Lassen).
CNCP80B Pony blev det Isaline Marie Rosenstand på Mosetoften's Fighter e. Coosheen Finnegan/Tootle U (opdr. Anja R. B. Andersen), der kom på førstepladsen, mens andenpladsen gik til hjemmebanerytter Petrea Fredskov Christensen på Gedsagergårds Roberto.
Annika Andersen tog tredjepladsen i begge ovennævnteponyklasser, den ene på Carlo Damgård, og den anden på Tantassaig Sandie.

Se alle start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner