Thomas Bach Jensen
To danskavlede springheste er ved Svensk Varmblods hingstekåring på Flyinge blandt de syv hingste, der har opnået direkte adgang til brugsprøven.
Det drejer sig om den 16-årige Party Dance DVH 959 e. Cajus/ Godehard (opdr. Christian Kjær), der har gået S-springning med Linnea Ericsson-Carey. Han har i Danmark 92 registrerede afkom, som tæller succesfulde springheste som Party Girl, Beyond Fellow Dancing K, Liberty Dance m.fl.
Desuden drejer det sig om 6-årige Casall SEM DVH 1251 e. Cabachon/ Coronado (opdr. Esben Pedersen), der er godt på vej til en sportskarriere og rides af Katrinelunds Laila Pedersen. Indtil videre har han 13 registrerede afkom.
Begge hingste er N/N for WFFS, altså ikke bærere.
Se alle hingstes beskrivelse HER.