To dage med fokus på avl og sport

24-06-2022 11:45

Sommervejret er her og Blue Hors championaterne for føl og unge dressurheste står for døren. I eftermiddag tager ridehestene hul på to dage med avl og sport i fokus, som efterfølges af følchampionat og auktion i morgen

Copyright Ridehesten.com
Sidste års vinder - Harrysmindes Esto e. Blue Hors Emilio/Blue Hors Zack (opdr. Stutteri Harrysminde v/Birgitte Juul og Leo Andersen) og Gustav Meinertz vil i år være til start i 4-års championatet. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Når Blue Hors' traditionsrige championater løber af stablen i dag og i morgen, så er der igen i år lagt op til nogle meget flotte og varme sommerdage, hvor der lørdag aften også vil blive afholdt en følauktion i samarbejde med Dansk Varmblods Auktioner

Når de  3- og 4-års heste skal bedømmes i dag, er det Blue Hors rytterne Nanna Skodborg Merrald, Tania Maria Joensen og Cristian Tudela Ruiz som udgør dagens dommerteam, mens Klaus Munkedal og Jens Thorsen skal dømme de  8 bedste fra hver aldersgruppe i morgendagens finale. I følchampionat som starter i morgen klokken 12.00 er dommerne Jens Thorsen og Eddy Schuster.

Tidsplan for weekenden:

Dressurchampionatet:

Fredag eftermiddag

  • 3-års kvalifikation (hold á 2 heste) 14:30-15:30
  • Pause 15:30-15:50
  • 4-års kvalifikation (hold á 3 heste) 15:50-18:50

Lørdag formiddag

  • 3-års finale (hold á 2 heste) 8:30-9:30
  • Pause 9:30-9:45
  • 4-års finale (hold á 2 heste) 9:45-10:45
  • Samlet præmieoverrækkelse 3- og 4-års 10:45-11:15

Følchampionatet:

Lørdag eftermiddag

  • Hoppeføl (hold á 6 føl) 12:00-13:40
  • Hoppeføl, finale og præmieoverrækkelse 13:40-14:10
  • Præsentation af auktionsføl 14:10-14:40
  • Pause 14:40-15:00
  • Hingsteføl (hold á 6 føl) 15:00-17:20
  • Hingsteføl, finale og præmieoverrækkelse 17:20-17:50

Se mere information på Blue Hors' hjemmeside.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen