Nina Marie Villadsen
Blandt 3-års hestene var den eneste der opnåede kåring dansk varmblodshingsten Zack-Ki Rosenlund e. Blue Hors Zack/Leandro (opdr. KM-Smedejern v/Pia Maron og Niels Krogh), om hvem lederen for kåringskommissionen, Cecilie Kilde, udtalte: – En dejlig hest, ædel, harmonisk og godt bygget hingst. Han fik blandt andet 9 i helhed, 9 i trav og galop og et eksteriørindeks på 9. Gangartsindekset blev 8,2, da hingsten på dagen viste en lidt kort skridt, der gav et 7-tal. Testrytteren gav hingsten 8-8. Han fik dog ikke en helt let kåring, da han faldt under løsvisningen onsdag. Torsdag gik han egenryttertest med Thomas Lassen og fredag gik han fremmedryttertest. Pga. en hævelse gik han ikke fremmedryttertest lørdag med Nikolai Kowalski. Dommerne havde dog set tilstrækkeligt til at han kunne opnå kåring. 7 år gamle Blue Hors Lodestar e. Lauries Crusador xx/Weltmeyer (opdr. Jörg og Anke Gifhorn) blev også godkendt og fik kommentaren: – Det er en harmonisk hingst af meget god type som mødte til kåringen med en god materialprøve i bagagen, udtalte Kilde. Han fik et eksteriørindex på 8,5 samt et gangartsindex på 8,2.