Kristine Ulsø Olsen
Hele fem dage med enestående begivenheder og højdepunkter inden for kåring af hingste, Unghestechampionater, internationale spring- og dressurklasser, spektakulære, medrivende gallashows, messen Hest & Rytter med ca. 220 udstillere og meget, meget mere venter i næste uge.
Den endelige tidsplan for det store event ligger klar, og kan ses på EQUIPE her – vær opmærksom på, at tiderne kan ændre sig undervejs.
– Lige nu sælger vi billetter til dagtimerne som aldrig tidligere. Det er glædeligt og meget interessant, for det betyder, at vi kan forvente, at publikum i Herning vil opleve en super stemning i alle haller, udtaler Casper Cassøe Krüth direktør for DV-Event A/S.
Kataloger til download
På Equipe finder man også link til katalogerne for Dansk Varmblods Hingstekåring præsenteret af Dansk Hesteforsikring. Man kan tilgå kataloget via linket HER
Der er også katalog klar til Blue Hors Unghestechampionat i dressur – det finder man via linket HER
Og for Dansk Hesteforsikrings Unghestechampionat i springning – det finder man HER
På Equipe kan man også se masterlister – lister over de ryttere og heste, der er tilmeldt i de internationale springklasser. Masterlisterne i dressur kommer til weekenden.
De første heste kommer tirsdag
Staldene åbner tirsdag den 5. marts, hvor de første heste rykker ind i staldene i MCH Messecenter Herning. Tidsplanen er meget omfattende, for det er noget af et puslespil at lave konkurrencetider og træningsplaner for knap 1000 heste. Tidsplanen på Equipe omfatter også informationer til rytterne i forhold til tidspunkterne for hesteeftersyn, horse inspection af hestene i de internationale konkurrencer og træningstider i de forskellige opvisningshaller.
Køb billetter til Hingstekåringen HER.