Sverige nye verdensmestre!

13-08-2022 00:59

Efter en ekstremt nervepirrende aften, så viste Sverige sig endnu engang uovervindelige i springning til VM i Herning!

Copyright Ridehesten.com
Sverige er de nye verdensmestre! Peder Fredricson, Henrik von Eckermann, Jens Fredricson, Malin Baryard-Johnsson og yderst til højre Henrik Anckercrona. Foto: Kristine Ulsø
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var en helt ekstremt spændende aften. Der blev byttet fuldstændig rundt i toppen af klassementet både individuelt, men også for hold – dog med undtagelse af, at Sverige viste sig fuldstændig uovervindelige. De var – hold nu fast – 11,62 fejl foran Holland! Det betød at to af rytterne kunne have taget (endnu) en bom, og Sverige havde stadig været verdensmestre! Tre bomme, og så havde de alligevel taget sølvet! Men allerede da deres tredje rytter Jens Fredricson på sin fantastiske hest Markan Cosmopolit e. Cohiba/Calido I havde redet, var det sikkert og vist, at Sverige havde vundet guldet. Det er fuldstændigt vanvittigt med så stor en magen.

Copyright Ridehesten.com
Jens Fredricson. Foto: Annette Boe Østergård

Men før det kom dertil, så skulle 61 ryttere igennem en meget udfordrende bane. Flere af de ryttere, der lå helt i top inden dagens konkurrence, måtte se sig slået af banen – den ene bogstaveligt talt, da den regerende tyske europamester Andreas Thieme måtte en tur i sandet, simpelthen fordi hans hest sprang så meget til, at han ikke kunne blive hængende i sadlen.

Den hollandske banedesigner Louis Konickx havde sørget for, at det var muligt at få fejl alle steder på banen. Banen den var stor, den var teknisk svær og især den sidste linje gav mange problemer. Men alligevel var det lykkedes at lave banen på en måde, så den var ridbar, også selvom man fik fejl. Den sidste linje startede allerede ved spring nr. 11 – så var der en fast afstand med 6 lange galopspring eller evt. 7 korte galopspring. Derefter et sving, hvor det var muligt for rytterne at veksle lidt på hvor mange galopspring de ville ride ind i trekombinationen. Alt efter hvordan de havde redet de to linjer inden, så fik rytterne problemer i trekombinationen. Derefter sluttede banen med 6 korte galopspring ned til det sidste spring.

Men også dobbeltspringet, der bestod af to store oksere, gav en del problemer, samt spring nr. fire, der var en planke på flade holdere, der kom hurtigt ud af hjørnet i form af en volte tilbage ind over banen.

På vej ind til dagens finale lå Sverige til guld, Frankrig til sølv og Tyskland til bronze. Men det skulle ændre sig fuldstændig – Tyskland rykkede ned på femtepladsen, mens Frankrig røg ned på sjettepladsen. Imens rykkede Holland op til sølvet og Storbritannien op til bronze.

Inden Storbritannien red ind i dag, havde de med sig 14,66 fejl. Da det lykkedes Harry Charles at ride fejlfrit på Romeo 88 e. Contact van de Heffinck/Orlando samt Ben MaherFaltic HB e. Baltic VDL/Concorde og Joseph StockdaleEquine America Cacharael at ride med en enkel bom, kom de op på 22,66 fejl. Næsten det samme skete for Holland. Med sig havde de 13,31 fejl, men da det lykkedes Harrie Smolders at ride fejlfrit på Monaco N.O.P. e. Cassini II/Contender, Jur VrielingLong John Silver e. Lasino/Corrado at ride med 2 tidsfejl og deres resterende to ryttere Marikel van der Vleuten på Beuville Z N.O.P. e. Bustique/Jumpy des Fontaines samt Sanne Thijssen på Con Quidam RB e. Quinar Z/Cardino begge at ride med 4 fejl, endte deres resultat på 19,31, og med alt for mange fejl hos de tyske og franske ryttere, kom de overraskende helt op på medaljepodiet.

Copyright Ridehesten.com
De tre vindende hold - Sverige, Holland og Storbritannien! Foto: Kristine Ulsø

King Sweden – kong Sverige!

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er i hvert fald, hvad man fristes til at sige efter i dag! Sverige er i hvert fald kongen af ridebanespringning, det er der ingen der kan tage fra dem. Det er lige før, man også får lyst til at sige Kong Fredricson! For første gang nogensinde er de to brødre afsted til et mesterskab sammen, og så vinder de guldmedaljen sammen med Henrik von Eckermann og Malin Baryard-Johnsson H&M Indiana e. Kashmir van Schuttershof/Animo's Hallo.

Copyright Ridehesten.com
Henrik von Eckermann. Foto: Annette Boe Østergård

- Det er fantastisk. Jeg tror at vi vil fortsætte med nogle flere, for det her var en god start! udtalte Peder Fredricson efterfølgende omkring det at de to sammen har været med til at vinde en guldmedalje til Sverige, og Jens Fredricson fortsatte – og tak for det her fantastiske publikum, tusind tak!

Den svenske landstræner Henrik Ankercrona kom også med nogle ord omkring sine landsholdsryttere. 

- Det er en fantastisk gruppe mennesker. De er så professionelle, de er så tætte sammen og det er et privilegie at arbejde med dem her. Selv Rolf-Göran Bengtsson har været fantastisk, selvom han ikke er her lige nu. Og så har vi det mest fantastiske publikum!

Sverige også i front i det individuelle mesterskab

Ombord på King Edward e. Edward/Feo er Henrik von Eckermann nu direkte i spidsen af verdensmesterskabet med 0,58 fejl, og lige efter ligger Jens Fredricsonmed 2,71 fejl. Peder Fredricson havde desværre en offday, hvilket betød at med 12 fejl på H&M All In e. Kashmir van Schuttershof gik han fra en tredjeplads inden dagens runde til overraskende slet ikke at være kvalificeret til finalen, da det kun er de bedste 25 der går videre til søndagens finale. Peder Fredricson ligger nu nr. 27 efter dagens konkurrence. Var det bare lykkedes Peder Fredricson at ride fejlfrit i dag, så havde det været helt uovervindeligt med tre svensker helt i toppen. Men nu er det i stedet belgiske Jérome Guery der ligger på tredjepladsen foran fra Schweiz Martin Fuchs på fjerdepladsen og østrigske Max Kühner på femtepladsen.

Copyright Ridehesten.com
Jerome Guery. Foto: Annette Boe Østergård

Danskerne kæmpede

Både Lars Bak Andersen, Andreas Schou og Emil Hallundbæk gjorde hvad de kunne i dag. Desværre indløb der sig fejl sidst på banen til Lars. Andreas havde en rigtig flot runde med en enkel bom og en tidsfejl mens Emil desværre ikke helt havde heldet med sig i dag. Deres ture kan man læse mere om her.

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou var bedste dansker i det samlede mesterskab. Foto: Kristine Ulsø
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner