Maja Golles
I april er det store hovedtema årets hingstekåring, og vi kommer rundt om alle de flotte shows og hestepræstationer flot krydret med spektakulære fotos. Udover hingstekåringen - som du får over 100 sider med!!! – stilles der skarpt på handel med heste og de forhold, du bør være klar over – bl.a. ses der nærmere på, hvordan du er stillet med købeloven. Der bringes også et interview med den velansete forsker Andrew McLean, en artikel om svømmetræning for heste, Nimmerdor – Hollands suveræne linjegrundlægger og om seminaret ”rid og vind med hovedet”. Der bringes et portræt af Bo Bak Andersen, som for nylig har taget den svære beslutning at opsige sin stilling som de danske ponyspringrytteres landstræner. I et minitema sættes fokus på coaching af ryttere og forholdet mellem rytter og forældre. Masser af produkter fra Hestesportsmessen præsenteres, og i den nye serie ”Hjemme hos”, som besøger kendte ryttere og avlere for en samtale om deres boligvalg, aflægges der i denne omgang besøg hos Lotte og Per Skjærbæk. Den imponerende hoppe Donna Asana er en af europæisk dressursports mest fremstormende unge talenter. Ridehesten har talt med opdrætteren, rytteren og hestepasseren, der opdagede talentet. Dette blot et udpluk af de mange informative og faglige artikler i rekordnummeret af Ridehesten, som lige nu er på vej til din postkasse. Du har god grund til at glæde dig dobbelt så meget! Har du endnu ikke abonnement på Ridehesten, så skynd dig at tegne det eller alternativt tegne medlemsskab af Dansk Varmblod - i maj følger der nemlig en flere timer lang, professionelt produceret, dvd fra hingstekåringen gratis med bladet.