Mille Albinus Hjermitslev
Den 6-årige travhest Formidable Vicent måtte aflives, efter den kollapsede under et løb på Racing Arena Aalborg mandag. Det var kort efter, at starten var gået, at hesten styrtede til jorden. Efter en dyrlæge havde set til hesten, blev den aflivet på stedet.
Jockeyen Kasper Foget blev smidt ud af sulkyen under styrtet, men slap uskadt.
Formidable Vicents ejer var Niels Jørgen Pedersen, der er borgmester i Thisted. Han ejer Stald Thy, der huser yderligere 16 travheste.
Til Nordjyske fortæller Niels Jørgen Pedersen:
– Det er meget trist. Det var vores første travhest, så den havde vi et helt særligt forhold til.
Niels Jørgen Pedersen har valgt ikke at lade hesten obducere, hvorfor den præcise dødsårsag forbliver uvist.
Formidable Vicent, der er opdrættet af Stutteri Vincent, nåede at vinde otte sejre. På Facebook skriver Karl Kristian Guldhammer fra Stutteri Vincent:
– Du havde din helt egen store følsomme personlighed og din løbskarriere var på ingen måde slut, indtil du brat faldt om og udåndende i mine hænder på Aalborg Væddeløbsbane
Tak for alt Formidable.