Talentsamling for ponydressurryttere

23-09-2010 07:32

Maja Golles

Dansk Ride Forbund afholder talentsamling i dressur for ponyryttere 30. og 31. oktober 2010
Copyright Ridehesten.com
Det danske ponylandshold i dressur, der tog bronze ved EM i England. (Foto: Privat)

Med talentsamlingen i dressur for ponyryttere ønsker Dansk Ride Forbund at holde sig løbende ajour med den nuværende og kommende talentmasse i dansk ungdoms-dressursport. Ponytalentsamlingen bliver afholdt under ledelse af ungdomslandstræner Vibeke Degn Andersen. Der vil være 2 talentsamlinger – én på Fyn d. 30. oktober og én på Sjælland d. 31. oktober. Som ponyrytter kan man tilmelde sig én af samlingerne. Blot skal man på kat I eller II pony have gennemført sværhedsgrad 3 med min. 60% ved mindst 2 C-stævner. eller på kat III pony have gennemført LA2 med min. 63% ved mindst 2 C-stævner På Fyn bliver samlingen holdt i Middelfart Ridecenter, Røjlevej 30, 5500 Middelfart og på Sjælland hos Midtsjællands Rideklub, Jonstrupvej 3, 4320 Lejre. Tilmeldning senest 7. oktober 2010 via Infosport - følg linket 'Talentsamling ponydressur 2010' På selve dagen skal der medbringes pony, eventuelle hjælpere og/eller hjælpemidler - Udgifter til transport og fortæring betales af rytteren. Kilde: Ponydressur.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner