Rikke Larsen
Efter første halvdel af holdkonkurrencen for dressurryttere ved EM for ponyer i Malmø, har de danske ponyryttere lagt sig i spidsen af konkurrencen. Sara Aagaard Hyrm var første dansker på banen og hun red et godt program, der blev dedømt til 72,795%. Herefter var det Louise Fauerholm Christensen og Vegelin´s Goya der skulle på banen, og de viste også at de er i topform med et program, der blev bedømt til 73,487%.
-Det er sindssygt flot. Pigerne har fortsat de gode takter fra nordisk, og det er aldrig sket før, at et dansk landshold har redet så flotte procenter hjem i første del af et holdmesterskab. Vi er super glade, og nu krydser vi selvfølgelig for, at vi også får toppræstationer i morgen”, siger landstræner Jette Nevermann Torup.
Resultatet af holdkonkurrencen afgøres i dag, hvor Sara van Deurs Petersen og Karoline Rohmann skal på banen.
OPDATERET: Karoline Rohmann og Adriano B har netop været på banen og de opnåede 73,718%, så det lover godt for holdkonkurrencen.
Kilde: DRF