Tæt på sejr i Redefin

03-05-2015 19:22

Både Søren Pedersen og Andreas Schou blev i dag topplacerede i finalerne ved det internationale springstævne i tyske Redefin – og to gange under ét sekund fra sejr

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou på Leonardo der Kleine ved DM 2014.

Søren Pedersen og Tailormade Gangster e. Godsend du Reverdy/Voltaire (opdr. Knud Kristensen) lagde stærkt ud med en tredjeplads i CSIYH1* Youngster Tour-finalen (140 cm) med nul fejl i anden fase i tiden 26,96 sek. – under ét sekund efter klassens vinder.

Også Andreas Schou blev topplaceret i søndagens finaler med en andenplads i finalen i middel tour CSI3* (145 cm) på Leonardo der Kleine efter en fejlfri anden fase i tiden 32,81 sek. – også under et sekund efter klassens vinder.

Begge ryttere opnåede også placering i CSI3* stor tur (155 cm). Søren Pedersen på en niendeplads på Tailormade Chaloubet med fire fejl i omspringningen i tiden 42,13 sek. Andreas Schou på Allstar kom lige efter på 10. pladsen, også med fire fejl i omspringningen i tiden 42,32 sek.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner