Andreas Schou: Det bliver svært

05-10-2022 19:56

Annika Knudsen Lorentsen

Den danske springrytter Andreas Schou er fortsat placeret som nr. 38 på verdensranglisten. En utrolig flot placering, som Andreas han er glad for at holde fast i, og som han ved bliver svær at forsvare fortsat

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou med Darc de Lux ved VM 2022. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Verdensranglisten er endnu en gang opgjort, og Andreas Schou er fortsat placeret rigtig højt på verdensranglisten i springning. Her fastholder han sin placering som nr. 38, som han har opnået på baggrund af det ene gode resultat efter det andet i de sidste måneder. Andreas sætter lidt ord på, hvordan det er at være placeret så højt på ranglisten:

– Det er jeg selvfølgelig glad for. Det er svært at hænge i deroppe, men vi kæmper videre for det, fortæller han og fortsætter: 

– Det bliver svært, da flere af mine heste nu har lidt ferie, fordi de har gået meget henover sommeren, men jeg håber på at kunne opretholde en top-60 placering før januar, så vi ligeledes får tildelt World Cups i det nye år. 

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen med Carl-Heinz B. ved VM 2022. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Netop Andreas Schous placering på verdensranglisten er årsagen til, at Danmark ved de kommende World Cup-stævner, kan have en rytter til start. Der afvikles i alt ni World Cup-kvalifikationer indtil årsskiftet, og det er her, at der er plads til en dansk rytter ved hvert stævne.

Fordelingen af pladserne bliver mellem Andreas Schou, samt hans VM-holdkammerater Emil Hallundbæk og Lars Bak Andersen. indtil videre er det planlagt således, at Andreas skal ride i Oslo, Lyon og Stuttgart, Emil skal ride i Helsinki og Mechelen, mens Lars Bak Andersen skal ride i Verona. Derudover er der plads ved yderligere tre stævner, som fordeles ud fra om Andreas har brug for yderligere point til verdensranglisten for at fastholde sin plads i top-60. 

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk ved VM. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Følgende kvalifikationer er planlagt i den vesteuropæiske liga frem til nytår:

  • Oslo, Norge, den 12.-16. oktober
  • Helsinki, Finland, den 20.-23. oktober
  • Lyon, Frankrig, den 26.-30. oktober
  • Verona, Italien, den 3.-6. november
  • Stuttgart, Tyskland, den 9.-13. november
  • Madrid, Spanien, den 24.-27. november
  • La Coruna, Spanien, den 2.-4. december
  • London, England, den 14.-19. december
  • Mechelen, Belgien, den 26.-30. december

Derudover følger efter nytår kvalifikationer i Basel, Leipzig, Amsterdam, Bordeaux og Göteborg, hvor det forhåbentligt også bliver muligt at have danske ryttere til start. Finalen afholdes i Omaha, USA den 4.-8. april 2023.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner