Anky 3 point foran Isabell

06-01-2009 08:58

Grethe Næsby

Sølle 3 point skiller Anky van Grunsven og IPS Salinero fra ærkerivalen Isabell Werth på Satchmo på verdensranglisten i dressur. Flere danskere mænger sig på verdensranglisten.

I toppen af verdensranglisten i dressur er det som sædvanlig hollænderne og tyskerne, der kæmper om topplaceringerne. I år har der dog sneget sig en outsider ind i kraft af hollandske Adelinde Cornelissen og Parzival, som ligger nr. 4 efter Isabell Werth og Warum Nicht. Prinsesse Nathalie zu-Sayn Wittgenstein og Digby e. Donnerhall ligger som bedste danske ekvipage nr. 16 på verdensranglisten i dressur, og Prinsesse Nathalie ligger sig også som nr. 26 med sin anden hest, Rigoletto e. Rubinstein. Prinsesse Nathalie er virkelig blevet en af danmarks allerstærkeste ryttere med sølvmedaljen ved DM i år og hold-bronzen til OL. Blandt de danske ekvipager på listen finder man ligeledes Andreas Helgstrand og Gredstedgaards Cashmir e. Continue, avlet af Else og Peder Øllgaard, som nr. 22, men denne ekvipage skal vi nok ikke gøre os forhåbninger om at se mere til i fremtiden. Til gengæld ligger Lone Jørgensen nr. 24 med superhoppen Donna Asana e. Blue Hors Don Schufro, avlet af A.M. Blicher Jacobsen, og denne ekvipage glæder vi os til at se mere til fremover. Vi må heller ikke glemme vores danske Mistral Højris e. Michellino, avlet af Betty Rasmussen. Den velgående vallak ligger nr. 11 med sin engelske rytter, Laura Bechtolsheimer. 1 Anky van Grusven/IPS Salinero, Holland 2173 2 Isabel Werth/Satchmo, Tyskland 2170 3 Isabel Werth/Warum Nicht FRH, Tyskland 2115 4 Adelinde Cornelissen/Parzival, Holland 1997 5Anky van Grunsven/IPS Painted Black, Holland 1861 6 Imke Schellekens-Bartels/Hunter Douglas Sunrise, Holland 1848 7 Monica Theodorescu/Whisper, Tyskland 1795 8 Kyra Kyrklund/Max 1764 9 Ashley Holzer/Pop Art, Canada 1747 10 Hans Peter Minderhoud/Exquis Nadine, Holland 1735 11 Laura Bechtolsheimer/Mistral Højris 1701 16 Nathalie zu-Sayn Wittgenstein/Digby 1667 22 Andreas Helgstrand/Gredstedgaards Cashmir 1593 24 Lone Jørgensen/Donna Asana 1579 26 Nathalie zu-Sayn Wittgenstein/Rigoletto 1569 Klik på linket i højre side og se hele listen. Kilde: FEI

Links

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen