Tæt løb ved Stutteri Ask Trophy

22-03-2024 19:40

I dag var den danske ungdomselite i springning på banen til første kvalifikationsrunde af Stutteri Ask Trophy-turneringen. Hos de helt unge ryttere var der tæt løb om placeringerne i stilklasserne

Copyright Ridehesten.com
Frieda Christine Thilkjær og My Diamond. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag tog springrytterne hul på finalen i den landsdækkende turneringen Stutteri Ask Trophy, der som navnet antyder finder sted i Stutteri Asks flotte rammer. Turneringen er for både pony kategori 1- og 2-ponyer, children-, junior-, ung- og U25-ryttere, og programmet begyndte derfor allerede kl. 08 i morges. 

Stilklasser for de yngste ryttere
De første på banen var kat. 2 ponyerne, der indledte stævnet med første kvalifikationsrunde i finalen. Klassen blev afviklet som en MB1*, hvilket svarer til en højde på 95 cm.

Da der er tale om en stilklasse, gives der point for ekvipagens stil, ligesom der også kan fratrækkes point på baggrund af fejl i teknik eller manglende kontrol over hesten. Nedslag på banen giver 0,5 strafpoint. Stilkarakteren og de eventuelle fratrukne point giver derefter en samlet score. 

I klassen var der særdeles tæt løb om placeringerne, og det blev derfor til en firdelt andenplads i klassen. Sejren gik dog til Frieda Christine Thilkjær og My Diamond, som opnåede en total på 8,7 point. 

Den firdelte andenplads gik til Maise Røscher Kristensen med Lykkeshøjs Dreamgirl e. FS Concorde/ Antario N (opdr. Lykkehøj v/ Helle og Jens Mouritsen), Laura Bligaard med Nørlunds Maggie Mae e. Antario N/ Kaiserwalzer (opdr. Stutteri Stald Nørlund), Amanda Larnæs Bjerg Hansen med Bassy og Rebekka Sehestedt Juul med Apple Miss De Fegrol e. Quabar des Monceaux/ Gold D'Hardy. De fire ryttere opnåede alle en samlet score på 8,4 point.  

MB1* for kat. 1 blev ligeledes afviklet som en stilklasse, og her var forhindringshøjden på 105 cm. Josefine Simonsen med Bebo Com e. Monaghanstown Fred/ Canal Misty Fionn og Anna Ley med Ebonys Star delte førstepladsen, da begge ryttere opnåede en samlet score på 8,6. 

Placeret som nr. 3 blev både Eva Harriet Elkjær Christensen med Walks Like Rihanna og Malou Vestergaard med Jægersborgs Mr. Darcy, der begge red sig til en samlet score på 8,5. 

Op ad formiddagen blev det children-rytternes tur til at skulle i ringen. Også for children-rytterne gjaldt det, at der var tale om en stilklasse, denne gang i en LA1* med en forhindringshøjde på 115 cm. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sejren sørgede Xander Reinholt Fredslund for at sikre sig, da han sammen med Djerba e. Cormint/ Mytens XX (USA) opnåede 8,6 point i den samlede score.

Copyright Ridehesten.com
Xander Reinholt Fredslund og Djerba. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Tæt efter fulgte de tre ekvipager Victoria Lillelund Nielsen og Corvitus e. Cornettino Ask/ Larius W (opdr. Renée Ulvsbjerg og Bo Sørensen), Emmelie Freund og Cartouche e. Catoo/ Catoki og Sascha Vestergaard Levisen og Heart Beat's Brakeout e. Heartbeat/ Limbus (opdr. Bjarne Nielsen). De tre ekvipager opnåede 8,5 point i den samlede score. 

Dobbelt placering til Laura Thomey
Juniorrytternes indledende kvalifikation blev afviklet i en MA1* klasse på 135 cm. Det lykkedes Laura Thomey at komme på podiet hele to gange, da hun indtog både første- og andenplasen. Hun sejrede i sadlen på Caba Brons e. Cabachon/ Coronado (opdr. Thomas Pihl Jensen) med en tid på 64,11 sekunder, mens hun fulgte tæt efter sig selv på Colonia e. Epsom Gesmeray/ Corlando med tiden 64,45 sekunder. 

Copyright Ridehesten.com
Laura Thomey og Caba Brons. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

Tredjeplasen gik til Malou Therese Mulbjerg Larsen og Champagne KS (71) (SWB) e. Connor/ Common Sense (SWB), der trods fire fejl opnåede placering, da hun havde den suverænt hurtigste tid på 61,09 sekunder. 

Dagens sidste kvalifikationsklasse var U25-klassen, der blev afviklet i en MA2** på 140 cm. I denne klasse blev det til en sejr for Caroline Knudsen og Landlyst Callicon e. Bøgegårdens Dicapo/ Coronado (opdr. Karina Prinds), der klarede banen på tiden 58,79 sekunder og lagde dermed stor afstand til feltet. 

Copyright Ridehesten.com
Caroline Knudsen og Landlyst Callicon. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

På andenpladsen fulgte Frida Munk LassenKirkelodsgaards Ci Ci Chopin DWB e. Ci Ci Senjor Ask/ Casir Ask (opdr. Charlotte Schiøler) med tiden 64,33. Placeret som nr. 3 blev Emma Ponsaing og La Chance de Jade (C Cest Lord) e. Lord If Chalusse/ Corlando (opdr. CapaCity Horses). 

I morgen rider rytterne anden kvalifikation af finalerunden, mens finalen rides søndag. 

Stævnets start- og resultatlister. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner