Syv årsager til præstationsnedsættelse hos heste

06-03-2019 11:41

Mangler din hest det sidste gear? er det som om den pludselig taber pusten og stopper brat op? Præstationsnedsættelse hos heste kan skyldes hjerte- og luftvejslidelser, men de kan være svære at diagnosticere

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Årsagerne til præstationsnedsættelser findes typisk i de øvre luftveje, i lungerne eller det kan være problemer med hjertet. 

Syv lidelser der kan medføre præstationsnedsættelser
Eva Zander Hessselkilde, som er dyrlæge og ph.d. på Københavns universitet gennemgår i denne månedsudgave af magasinet Ridehesten de syv mest almindelige lidelser, som vi skal være opmærksomme på, når vi har mistanke om, at hesten har præstationsnedsættelser.
Det kan fx være utætte hjerteklapper. Hvis hjertet bliver for stort, kan hjerteklapperne have svært ved at nå sammen, og det kan betyde, at de bliver utætte. En ultralydsscanning er nødvendig for at se, om hesten har utætte hjerteklapper. Er klapperne meget utætte, løber blodet tilbage i hjertet, og man kan høre en susende lyd, hvis man lytter på hjertet. Det bevirker, at musklerne ikke får tilført nok blod, og det giver nedsat præstation. Mange heste har utætte hjerteklapper i ubetydelig grad, hvorfor det er vigtigt at få undersøgt hesten grundigt. Der er ikke nogen behandling, hos mennesker kan man give nye klapper, men der er vi ikke nået til hos heste.
 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der kan også være tale om atrieflimmer. En af de hyppigste lidelser hos heste er atrieflimmer. Hjertet består af fire kamre; to små forkamre og to store hjertekamre. Blodet kommer tilbage til hjertet fra kroppen efter at have afgivet al sin ilt. Herefter bliver det pumpet ud i lungerne for at blive iltet og kommer så tilbage til venstre forkammer for igen at blive pumpet rundt i kroppen. Når hjertets forkamre begynder at flimre og ikke trækker sig så godt sammen, kan det medføre atrieflimmer. Det kan behandles, men jo længere tid hesten har haft det, jo sværere er det at behandle. Det er forstyrrelser i de elektriske impulser, der forårsager atrieflimmer, hvilket mindsker hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen. et kan være alvorligt, og et er blandt anet skyld i, at nogle toptrænede heste i sjældne tilfælde pludselig falder om og dør under en konkurrence. Atrieflimmer kan diagnosticeres med et elektrokardiogram (EKG) både i hvile, og når hesten motioneres. På et normalt hjerte kan man se en hævn rytme, men på op til to procent af alle heste kan man se, at rytmen løber løbsk. det giver et ujævnt billede og en uregelmæssig sammentrækning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner