Signe Wiese
Sanne Salomonsens lidenskab for heste er velkendt og sangerinden har flere gange optrådt ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, sidst i 2011, hvor hun optrådte sammen med sine smukke portugisiske lusitano-heste. Sanne Salomonsen har kendt Tobbe Larsson i mange år, og i de sidste par måneder har fire af sangerindens heste stået hos den svenske træner, der bor på en stor gård lidt uden for Ystad. Og det er altså her, at Sanne Salomonsen også selv får adresse inden længe. Til BT.dk fortæller Sanne: - Jeg er her oppe og ride tre-fire gange om måneden, og jeg har haft fire heste stående heroppe permanent i et par måneder nu. Det er dels pga. hestene, at jeg flytter herop - jeg elsker dem virkelig, og så har jeg det helt fantastisk her på gården. Det føles naturligt at flytte hertil. Kilde: BT.dk