4 heste døde i påsat brand

25-02-2009 14:07

Grethe Næsby

Mandag mistede 4 heste livet, heriblandt en hoppe og 2 føl, under en brand på et stutteri ved Manchester i England. Branden menes at være påsat.

Brandfolkene blev tilkaldt til branden på Five Acre Farm mandag eftermiddag. Der var udbrudt brand i et 20 x 20 m. staldafsnit og 4 heste døde: Den 7-årige hoppe Halanah, føllene Diva og Halli samt den 17-årige vallak Johara El Kheil, som var kåret som "HOYS Arab ridden horse of the year" i 2002. Yderligere 3 heste blev reddet efter at en nabo brød bagvæggen til stalden ned. Der er nu startet en indsamling i England med donationer til ejerne af stutteriet, Vicki og Brenda Marsh. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner