Sydbank Sommercamp er tilbage

31-05-2017 08:35

Sydbank Sommercamp 2016 gave mange unge ryttere deres livs oplevelse med hest og omgivet af de bedste undervisere. Nu lægger Dansk Rideforbund op til Sydbank Sommercamp 2017

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

26 unge og håbefulde ryttere fik august i 2016 deres livs oplevelse på Sydbank Sommercamp. En eksklusiv weekend, som normalt kun landsholdsryttere vil opleve, fyldt med undervisning og vejledning fra Danmarks bedste trænere.

Unge rideentusiaster fra hele landet havde ventet spændt på, at konkurrencen om pladserne på Sydbank Sommercamp 2016 gik i gang, og så snart konkurrencesitet åbnede, væltede det ind med nomineringsvideoer og billeder. Deltagerne kunne selv være med til at sikre sig en plads og blev på den måde ambassadører for deres egne nomineringer.

Motivationen for deltage og ikke mindst vinde konkurrencen nåede dermed nye højder igen i år. Unge ryttere og deres familier brugte timevis på at dele opslag på sociale medier, lave mindre konkurrencer, gik på gaden og sikre stemmer og oprettede tilmed annoncer i lokale ugeaviser i håbet om at komme tættere på drømmen om Danmark bedste ridelejr.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved hjælp af et stærkt partnerskab i Dansk Ride Forbund havde Sydbank Sommercamp i år fået selskab af yderligere seks fantastiske partnere, der alle bidrag med flotte præmier til vinderne, som var med til at gøre Sydbank Sommercamp endnu bedre.

I alt deltog 461 personer i konkurrencen, og der blev afgivet over 91.000 stemmer i konkurrenceperioden. sydbank-sommercamp.dk fik over 57.000 unikke besøg. På de sociale medier fik Sydbank Sommercamp imponerende mange impressions - over 350.000 på Instragram og over 16 millioner på Facebook.

Sydbank Sommercamp 2017

Nu er Sydbank Sommercamp tilbage, og du kan uploade dit bud i konkurrencen den 1. juni 2017. Der er 5 pladser til de nomineringer, der får flest stemmer på konkurrencesiden, og 7 pladser til de bedste og mest kreative nomineringer udvalgt af vores jury.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner