Susanne Barnow til Århus

28-02-2013 16:07

Signe Wiese

Grand Prix-rytter Susanne Barnow vil fremover undervise i dressur på Kirstinelund Ridecenter ved Århus

Copyright Ridehesten.com

Kirstinelund Ridecenter, der ligger i landsbyen Hørslev, 10 km uden for Århus, har indgået en aftale med Susanne Barnow, der fremover vil være tilknyttet stedet som dressurunderviser, hvor hun vil undervise fast hver tirsdag.

Susanne Barnow har de sidste 11 år været ansat som 1. rytter hos Hasse Hoffmann på Søholt, og har således fået hovedparten af sin ridemæssige uddannelse hos to af Danmarks mest anerkendte og navnkundige beridere, nemlig Hasse Hoffmann og Børge Rasmussen. 

Susanne Barnow fortæller at hun i såvel sin egen ridning, som i sin undervisning lægger meget vægt på den ærlige grundridning, hvor hesten arbejder over ryggen, og trænes målrettet, så dens muskulatur og balance styrkes gennem det daglige arbejde. Ligeledes er det vigtigt for Susanne, at man holder sin hest i godt humør, med ros og afvekslende træning, så hesten bliver glad for at arbejde.

Steffen Kristensen, der er indehaver af Kirstinelund Ridecenter er begejstret for aftalen med Susanne Barnow, og ser frem til samarbejdet: "Jeg er virkelig glad for at vi har fået tilknyttet sådan en kapacitet til Kirstinelund, og jeg er glad for at vi kan tilbyde en så kvalificeret underviser til både vores pensionærer, og til ryttere udefra" udtaler Steffen Kristensen.

Susanne Barnow underviser på Kirstinelund Ridecenter første gang tirsdag den 5. marts 2013. Få mere information på Kirstinelund hjemmeside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner