Super spændende Grand Prix'er venter

19-10-2014 09:07

Britt Carlsen

Ved JBK Horse Shows venter i dag fantastisk underholdning for både spring- og dressurentusiaster på Grand Prix niveau. 12 danske springryttere og tre ditto dressurryttere kommer i hård kamp mod adskillige verdensstjerner

Det bliver en helt aldeles fremragende dag ved JBK Horse Show i Odense i dag, hvor JBK Grand Prix springning med 41 startende ryttere begynder kl. 11. Klassen har hele 12 danskere til start, de har kvalificeret sig via to kvalifikationsklasser afviklet de foregående dage. Startlisten tæller flere internationale topryttere, så der er ingen tvivl om, at det bliver en meget seværdig Grand Prix-springning som afslutter de internationale springklasser i Odense.

I Reem Acra FEI World Cup er alle tre danskere kvalificeret til dagens kürfinale. Det er Jim Rasmussen og Broholm's Highlight e. Midt-West Ibi-Light fra Trine Schonnings og Bent Andersen er første startende i klassen i dag, mens Lena Leschly Aamann og Gørklintgaards Fanero e. Olympic Ferro fra Stutteri Gørklintgaard har starttid kl. 14.45. Agnete Kirk Thinggaard og Jo Jo AZ e. Ginus, det blev bedste danske rytter i gårsdagens Grand Prix starter kl. 15.15. Efter pausen kl.15.50 følger en perlerække af internationale topryttere og det hele kulminere med de to hollændere Edward Gal og Adelinde Cornelissen.

Se mere på arrangørernes hjemmeside her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner