Sune toer efter første tredjedel

16-07-2011 10:29
Efter første tredjedel af CDIO Grand Prix Special ligger danske Anne van Olst og Sune Hansen godt med over 69%
Copyright Ridehesten.com
Hidtil bedste dansker Sune Hansen med Blue Hors Romanov (Foto: Ridehesten.com).

Efter de første ti ekvipager ligger engelske Emile Faurie på førstepladsen med sin dansk varmblodshest Elmegårdens Marquis e. Michellino/Lucky Light (opdr. Maria Schnoor) med 69,771%. Med 69,146% og 69,062% følger de to danske ekvipager, Sune Hansen og Blue Hors Romanov e. Rohdiamant/Grundstein II og Anne van Olst med Exquis Clearwater e. Carpaccio/Limebrand (opdr. Jens Kvist), efter. Igen blev det galopturen og særligt etterchangementerne, der desværre drillede Sune og Romanov. Grand Prix Specialen har 30 startende ekvipager, hvoraf de femten bedste går videre til Grand Prix Kür. Danmark har endnu Nathalie zu Sayn-Wittegenstein og Digby til start. Klassens sidste startende er Laura Bechtolsheimer med dansk varmblodshesten Mistral Højris, en af klassens storfavoritter.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner